BILTEST: Der er kamp om kunderne og marketingsgenierne og salgscheferne hos Ford Danmark har sikkert lagt arm om en ny salgstaktik inden den danske industriferie skydes igang.
Der er nemlig mange penge at spare, hvis du drømmer om at køre Mustang Mach-E. Køber du den attraktive elbil inden d. 30. juni 2023, får du ikke bare en gratis installation af en Clever-ladeboks med i købet, du får også fri opladning i et helt år. Samlet svarer det til en værdi på over 17.000 kr.
Med priser fra 399.990 kr. kan du sætte dig bag rattet i din helt egen elektriske Mustang Mach-E.
En pris som er faldet betydeligt siden AutoNews Business testede Mach-E. Modellen er tilgængelig i flere varianter, så det er med andre ord nemt at finde lige præcis den variant, der matcher dine behov. Fælles for alle varianterne er et flot design, lækkert udstyr, markant performance, høj sikkerhed med avancerede førerassistanceteknologier og lang rækkevidde.
Undertegnede har både prøvekørt en Mach-E og en Mach-E GT, sidstnævnte er anvist på fotoet.
Der er ingen tvivl om at uanset om du er til Mach-E eller Mach-E GT, så er der fart på alle tangenter. Når det kommer til Ford Mustang Mach-E GT med 487 hk, har Ford bevist, at de har skabt en af verdens hurtigste i SUV-klassen, hvor både sporty, power og sikkerhed er blot nogle af fællesnævnerne.
Den smukt designede fuldblods Ford Mustang Mach-E GT i cyber orange har en accelerationsevne fra 0-100 km/t på 3,7 sekunder, hvilket gør at denne model er med helt fremme i forreste felt, når det kommer til andre prangende SUV’er. Mach-E har f.eks. flere lighedstegn med Tesla Model Y, som jeg testede fornylig. Ford Mach-E GT har bl.a. samme accelerationsevne, men også den imponerende 15,5″ infotainment touchskærm er meget identisk, dog er Fords touchskærm 0,5″ størrer og opbygget som en Android mobil og lodret placeret, hvor Tesla har en 15″ infotainment touchskærm hvis styresystem minder om Iphone og placeret vandret i cockpittet. Hvad angår accelerationsevnen på 0-100 km/t gør Mach-E GT sig også bl.a. på lige vilkår med Audi RS Q8 og Porsche Cayenne Turbo.
Der er tre Drive Modes (kørselstilstande), som er Active, Whisper og Untamed. Active er normal køretilstand, der giver chauføren en afbalanceret kombination af acceleration og regenerering. Instrumentpanelet giver mørkeblå belysning.
Whisper er problemfri, stille og rolig køretilstand med mindre regenerering. Instrumentpanelet giver lyseblå belysning.
Untamed er mere aggressiv speederrespons og lyd med stærkere regenerering. Instrumentpanelet giver orange belysning. Firehjulstræk, elektronisk servo og ABS- konfiguration vil tilpasses også de forskellige Drive Modes.
Der er på design fronten kræset for det maskuline touch, der matcher de sprudlende vilde heste. Personligt er jeg bl.a. med min marketingsbaggrund vild med Mustang hesten på rattet, der på et ubevidst plan minder chaufføren om, at her er der en bilmodel, der er klar til at ”galopere”, hvis du beder om det.
Hvis du køber en Mustang Mach-E, bliver du altså ikke blot godt kørende, men du får helt ekstraordinært også en gratis installation af en Clever-ladeboks hjemme hos dig selv og et helt år med fri opladning med det tilhørende Clever One abonnement.
Nem opladning – uanset hvor du er
I følge Ford Danmark vil du med en Clever ladeboks installeret hjemme hos dig, kunne oplade din Mustang Mach-E præcis, når du ønsker det. Hvis du til gengæld er væk hjemmefra og har brug for at oplade bilen, er du aldrig langt fra den nærmeste Clever-ladestation. Tilbuddet med fri opladning i et år med Clever One omfatter nemlig ikke bare opladning på ladeboksen hjemme hos dig, men også på hele Clevers ladenetværk, der med mere end 5.500 ladepunkter er Danmarks største. Inden udgangen af 2025 forventer Clever at udvide til mere end 20.000 ladepunkter, hvilket altså gør det endnu nemmere at oplade din Mustang Mach-E.
Abonnementet Clever One udbydes af Clever A/S. 14 dages fortrydelsesret. Opsigelsesvarsel: løbende måned + 1 måned. Ekstraomk. kan forekomme fx ved grave- eller stilladsarbejde. Dit Clever abonnement fortsætter som et betalingsabonnement efter gratisperioden, men kan selvfølgelig opsiges til udløb af gratisperioden. Abonnementspris efter 12 mdr. er 799 kr./md. + evt. energitillæg. Forudsætter BS-betaling. Læs mere: clever.dk/vilkaar. Samlet værdi min. 17.088 kr. Tilbuddet er gældende for biler med salgskontrakt senest d. 30-06-23 eller så længe lager haves og gælder ved registrering i 2023. Tilbuddet kan ikke kombineres med andre tilbud. Der tages forbehold for ændringer og prisændring