Firma i autobranchen har fremgang grundet adfærdsændring hos danskerne

Adfærdsændring hos danskerne ændrer autobranchen – vi vil have bilen gjort ren, mens vi f.eks. spiller padel

Danske bilister har ændret deres vaner markant, og en fremgang i leasing og øget hang til convenience har skabt nye muligheder i autobranchen. Med nyt opkøb går landets førende bilplejevirksomhed også efter privatkunderne, der i stigende grad efterspørger mobil bilpleje.

En adfærdsændring blandt de danske bilister, der i stigende grad tilvælger convenience, har skabt et nyt potentiale for mobil bilrengøring. Det har nu fået Byens Bilpleje, der er landets førende udbyder inde for bilpleje og klargøring til blandt andet flådeejere og bilforhandlere til at opkøbe aktiemajoriteten i virksomheden StemRex, der er landets største serviceudbyder af mobil bilpleje til private.

– Der er et enormt potentiale i mobil bilpleje, som først i de seneste år er begyndt at udfolde sig, i takt med at danskerne i høj grad prioriterer convenience i hverdagen. Med SteamRex som del af forretningen kan vi nu også tilbyde privatkunder og mindre virksomheder en fleksibel service, der i den grad efterspørges, og over for flådeejere og bilforhandlere kan vi samtidig supplere med mobil service, siger Dennis Odgaard, der er CEO hos Byens Bilpleje.

På bare fem år siden lanceringen i 2018 er SteamRex oppe på i dag at foretage 45.000 rengøringer om året.

– Vores bilplejekoncept er fleksibelt og effektivt, hvilket gør det ekstremt nemt og belejligt. Der er stadig mange, som ikke kender til muligheden, men de private bilister er ved at opdage, at det faktisk er muligt at få bilen gjort ren, når de er på arbejde, i padelcentret eller på ferie, mens bilen står i lufthavnen, siger Lars Eegholm, der er CEO hos SteamRex, og pointerer:

– Det bliver kun mere populært. Vores mobile service også er oplagt for eksempelvis virksomheder, der konstant har deres servicebiler ude at køre, og til delebilstjenester, hvor det ikke er ejeren selv, der bruger den, og derfor er vækstpotentialet stort.

Omkalfatring i autobranchen

I 2021 og 2022 udgjorde privatleasing henholdsvis 13 og 13,7 procent af de nyregistrerede danske biler, men i 2023 tog andelen et kvantespring, så hver femte nye bil på de danske veje i dag er leaset. Det er en del af en udvikling, der skaber markante ændringer for autobranchens aktører.

– Autobranchen er under stor forandring i disse år. Mange bilister ejer deres bil i kortere tid, og rekordmange leaser i kortere perioder. Det betyder flere ejerskifter, og kravene fra både forbrugere og flådeejere til service, ydelser og convenience øges markant. Det gælder blandt andet inden for klargøring og bilpleje, hvor forretningspotentialet er for opadgående, og branchen skal udvikle nye tilbud til kunderne, siger Nicky Bobak, der er eftermarkedschef i AutoBranchen Danmark.

Hos Byens Bilpleje har man også bemærket udviklingen, der forventes at bidrage væsentligt til en stigende efterspørgsel på virksomheden ydelser fremadrettet.

– Der er tale om en megatrend, hvor mange går fra at eje til at lease, hvilket vores koncept er skræddersyet til. For bare få år siden havde man sin bil markant længere, end tilfældet er i dag, og udviklingen fortsætter kun i samme retning. Det øger behovet for klar- og rengøring markant, og her kan vi levere en integrerbar løsning til flådeejerne og deres system, som kan løfte deres service, siger Dennis Odgaard, og bemærker:

– Vi ser en stigende efterspørgsel på klargøring, og vi leverer i stigende grad blandt andet til mange af de nyere bilmærker, som ikke har et eksisterende service-setup. Vi sikrer dem et godt supplement, som gør deres service og dermed kunderejse bedre.

About Author

Kategorier