Der er gang i hjulene hos Renault Group, der netop har offentliggjort resultaterne for 2023. De viser en historisk god vækst.
Sidste år har været et godt år for Renault Group. Globalt voksede salget i 2023 med 9 % i forhold til 2022. Der blev ialt solgt 2,234.000 enheder. Kigger man isoleret set på Europa var væksten endnu mere imponerende. I alt 18,6 % i et marked, der også voksede – men med mindre end Renault Group – nemlig 13, 9 %.
Renault Group består fortrinsvis af tre mærker. Renault, Dacia og Alpine.
Bedst på varebiler i Europa
Renault er globalt set det bedst sælgende franske mærke, og har en solid 2. plads, når det gælder salget af person og varevogne i Europa.
Renault er desuden nummer et, når det kommer til salg af varevogne i Europa. Kigger man på de enkelte modeller er det især Clio, der stikker ud. På det største marked – der ikke overraskende er det franske – er Renault Clio den bedst sælgende model – og er nummer tre samlet i Europa.
Dacia fortsætter sin offensiv
Dacia fortsætter sin rejse mod endnu større markedsandele og vandt i 2023 fire pladser på top 20 listen. Kigger man på personvogne er Dacia nummer 10 i Europa og fastholder sin position som der næst-bedst sælgende bilmærke i Europa til de private bilkøbere.
Også Alpine, der i øjeblikket kun har en model – nemlig A110 – oplevede en vækst – her på 22 %
På vej mod C- segmentet
Men en ting er jo antallet af solgte biler – noget andet er hvilke modeller. Og her konsoliderer Renault ambitionen om value over volume. Det klareste bevis på dette er, at salget af C – segment biler – og dem der er større, steg med 26 % i forhold til 2022.
Årsagen til det skyldes især de ret gode salgstal på Renault Arkana, Austral, Espace E-TECH Hybrid og Megane E-TECH Electric.
C/D/E segmentet udgør nu 42 % af Renaults salg, hvilket er 3 % point højere end i 2022. Og når det kommer til salg til private kunder er Renault også stærk. 65 % af salget i de fem største europæiske markeder er rettet til de private købere – hvor indtjeningen typisk også er størst.
Elektrisk offensiv.
Kigger man specielt på de elektrificerede biler, voksede salget her 19,7 % i forhold til året før. Nu står de elektrificerede biler for 39,7 % af personbilssalget i Europa – heraf 11.3 % helt elektrisk.
Væksten i salget af de elektrificerede biler er især båret af salget af hybridmodellerne, Austral, Clio og Captur, som også er blandt de ti bedst sælgende hybridbiler i Europa.
Kigger man mod Dacia, er der her to modeller, der udgør den elektrificerede model lineup. Jogger HEV, der har været på markedet siden januar 2023, udgør 25 % af Jogger salget – og kigger man på Dacia Spring er den stadig i top tre, når det gælder elbiler til private.
Der kommer 10 lanceringer i 2024
Kigger man mod 2024 vil endnu flere bilnyheder og øget fokus på omkostninger skabe endnu bedre resultater for Renault Group. Alene i 2024 kommer der globalt ti nye modeller på markedet.
Mest ventet er nok den nye Renault Scenic E-Tech electric og Dacia Duster, mens der på LCV siden er store forventninger til den nye Renault Master, der kommer i en version på el med markedsts længste rækkevidde – nemlig 460 km.
Derudover kommer også Renaults absolutte topmodel – Rafale der lanceres i foråret – og som til efteråret kommer i en 4X4 300 hk version. Forventningen er også, at Dacias første C- segment SUV Bigster får premiere, ligesom R5 E-Tech Electric forventes at nå lancering internationalt, inden rådhusklokkerne ringer ind til 2025.