Her får kunderne mere for pengene

Den danske grossist Viggo Laursen A/S er en familievirksomhed med flere generationer, startet af Viggo Laursen. Grossisten har fire afdelinger beliggende i Aalborg, Aarhus, Odense og Smørum, hvor målet inden for reservedele er at være autobranchens svar på dagligvarekæden Netto, både hvad angår priser, kvalitetsudvalget af varer og tankegang.

Grossisten er på vej i nye retninger, både forretningsmæssigt og organisatorisk. Firmaet er gået fra i årtier at have haft fuld fokus på dæk og fælge, til nu også at kunne levere kvalitetsautodele til kunder i hele Danmark, til priser som kan aflæses direkte på kundernes indtjening.

Nye varer

Der bliver dagligt arbejdet på højtryk for at kunne tilbyde kunderne på landsplan endnu flere kvalitetsreservedele, hvad angår filter, bremse, styretøj, hjulophæng, batterier mm. Således er der allerede i løbet af januar 2022 tilføjet 11 nye anerkendte kvalitetsmærkevarer i kataloget.

Der er ingen forskel på service og pris til kunderne. Der er 3 års garanti på samtlige produkter, kunden kan gratis returnere de ubrugte reservedele inden for 30 dage. Sidst men ikke mindst bliver mængderabat afregnet ved køb. Det sikrer fuldstændig gennemsigtighed i forhold til købet. Det er ”svesken på disken” – ingen stregrabatter og bonus til at skabe forvirring hos kunderne.

Viggo Laursen, som kommer forbi næsten alle danske kunder én gang dagligt, glæder sig til at kunne servicere kunderne med endnu flere nye produkter til super skarpe priser.

Besparelser op til 50% på autodele

Der har aldrig været større fokus på priser, end der er i dag. Selv slutbrugeren som bilejer har mulighed for at indhente priser online eller købe i udlandet. Det skaber udfordringer for mekanikerne og værkstederne og skal der samtidig være indtjening til virksomheden, er det vigtigt, at sørge for at holde omkostningerne nede og være skarpe på priserne.

Hvis kunderne har mulighed for at planlægge indkøbene, kan det øge bundlinjen med besparelser helt op til 50% på autodele.

Selvom mange varer ligger på lager hos Viggo Laursen og kan leveres samme dag ved bestilling inden kl. 9.30, er det en økonomisk fordel ved at planlægge reparationer og services dage i forvejen.  Mange har ca. en uges ventetid fra indskrivning til kundebesøget, og det gør det muligt at bestille varerne i god tid, hvad enten det er til kundebiler eller firmaets egne interne biler.

Webkatalog/hjemmeside

Viggo Laursens discount koncept bygger på ”selvbetjening” eller ”click and collect”. Det er kunderne, der er fagfolk og specialister. De har viden om bilerne og hvilke produkter, de skal bruge.

Viggo Laursen vil til gengæld gøre det enkelt, nemt og tilgængelig at bestille i kataloget. Hjemmesiden bliver opdateret hver dag i samarbejde med kunderne, som er rigtig flinke til at komme med feedback, forbedringer, ris og ros. Det bliver der sat stor pris på hos Viggo Laursen.

Større udvalg kræver mere plads

I takt med at Viggo Laursen udvider med flere og flere reservedele i sortimentet, er pladsen også udvidet. Sidste nye udvidelse var i efteråret 2021, hvor lageret i Smørum blev udvidet med 750m2. Udover at rumme et meget større udvalg af produkter, medvirkede udvidelsen også til at gøre arbejdsprocessen lettere og mere smidig til stor tilfredsstillelse for medarbejdere og i sidste ende omkostningsmæssigt fordelagtig for kunderne.

Om Viggo Laursen Autogummi A/S

Viggo Laursen Autogummi A/S sælger dæk, fælge og reservedele til værksteder, bilforhandlere og dækcentre i Danmark, Grønland og Færøerne.

Viggos varebiler kommer dagligt forbi de fleste værksteder, bilforhandlere og dækcentre over hele Danmark. Varebilerne kører ud fra 4 afdelinger, som er placeret i Smørum, Odense, Århus og Aalborg.

Der er således samme-dags-levering af kvalitetsmærker inden for dæk, fælge, olie, reservedele samt tilbud på afmonteringsdæk, budgetdæk, fælge mm. I produktprogrammet er der ligeledes komplethjulsløsninger, TPMS-ventiler mm.

Fra PC og smartphone kan der således vælges og bestilles mellem et stort udvalg, så kunderne ikke går forgæves.

Måden at bestille på, vareudvalget samt leveringen er medvirkende til, at Viggos nu ca. 45 medarbejdere dagligt kan fokusere på visionen om ”at blive bedst til at skabe merværdi for kunderne”

 

About Author

Kategorier