Skjern Tekniske Skole har uddannet endnu et hold Bosch Car Service lærlinge

Bosch Car Service i Danmark har i mange år haft meget fokus på at tiltrække og uddanne lærlinge og siden 2019 har Bosch Car Service samlet og uddannet deres lærlinge på Skjern Tekniske Skole.

Bosch Car Service var den første frie værkstedskæde i Danmark som oprettede rene Bosch lærlinge hold, hvor deltagerne er kommet fra hele landet for at tage uddannelsen med kollegaer sammen i Skjern. Udover at de gennemfører den obligatoriske lærlingeuddannelse, hvor Elbil uddannelsen indgår, så bliver de uddannet i og arbejder med Bosch Diagnostics og Bosch ADAS apparater, så de bliver yderst dygtige og professionelle til at klare alle opgaver.

Derudover så indeholder en Bosch Lærlinge uddannelse også 4 moduler af de internationale Bosch System tekniker uddannelse på Boschs træningscenter i Ballerup, som ellers kun er for uddannede mekaniker.

Danmark var en af de første lande til at i verden til at oprette Bosch Car Service Lærlinge uddannelse, og det har været sådan en succes at flere lande i Bosch koncernen igangsætter lignende lande. Så da uddannelsesleder på Skjern Tekniske Skole Poul Fomsgård Jensen bød velkommen til de nyuddannede teknikere og deres familier og mester fra værkstedet med ordene ”I er en del af en verdensnyhed, da der kun er uddannet et hold Bosch Car Service lærlinge før jer” kunne der tydeligt ses en stor stolthed i øjnene på de unge og deres familier.

Det var en stor dag for hele holdet, som nu er en del af en exceptionel elite af uddannede Bosch Car Service lærlinge.

Bosch har lige nu 6 hold lærlinge i gang med uddannelsen og de næste hold lærlinge starter op i maj og et mere i oktober i 2024. En Bosch Car Service lærlinge uddannelse tager 4,5 år, hvor de også kommer på besøg hos en Bosch fabrik i Tyskland.

About Author

Kategorier