Outsourcing af hjulopbevaring: Den lønsomme løsning for autobranchen

I et bilmarked, hvor hjulstørrelserne bliver større i takt med el- og hybridbilernes udbredelse, og hvor pladskrav på el-bilsgodkendte værksteder gør, at pladsen bliver stadig mere knap, står bilforhandlere og autoværksteder over for en udfordring: hvordan kan man effektivt håndtere hjulopbevaring uden at pladsmangel og høje omkostninger gør opbevaring og håndtering af kundehjul til en underskudsforretning?

Et af svarene på dette spørgsmål kan være outsourcing af dækopbevaring, og her kommer TyreTrust ind i billedet. TyreTrust er den største og en af de mest erfarne virksomheder i autobranchen inden for hjulopbevaring, som virksomheden har specialiseret sig i siden TyreTrust blev etableret i 2007.

– Ved at outsource hjulopbevaringen til TyreTrust undgår vores kunder at bekymre sig om investeringer i dyrt opbevaringsudstyr og frigør samtidig værdifuld plads på deres værksteder til eksempelvis flere lifte – eller hvad man nu vil bruge de dyre kvadratmeter på af kommercielle aktiviteter. Hos TyreTrust tager vi os af alt, der har med håndteringen og opbevaringen af kundehjulene at gøre, forklarer direktør i TyreTrust, Peter Kjær.

– Samtidig beholder vores kunder deres forretning i at montere hjulene på deres egne værksteder, så de fortsat har kontakten med slutkunden og kan bruge hjulskiftesæsonen til at pleje kunderne og styrke relationen til dem. TyreTrust sørger blot for at afhente, levere, registrere, opbevare, balance og vaske kundehjulene i skiftesæsonen om vinteren og i foråret, når bilejerne skal køre på vinter- eller sommerdæk, afhængigt af sæsonen, uddyber han.

Gevinst for alle parter
TyreTrust holder fysisk til i henholdsvis Køge og Horsens, hvor virksomheden i alt opbevarer over 80.000 kundehjul – eller over 300.000 hjul – i moderne og gennemoptimerede faciliteter.

– Vi har siden dag ét været meget fokuserede på hele tiden at optimere vores al den logistik, som er et centralt omdrejningspunkt i håndteringen af de mange tusinde kundehjul. På den måde sikrer vi, at vi udnytter vores stordriftsfordele som en højt specialiseret virksomhed med et kompromisløst fokus på effektivitet, så vores kunder også får den bedst tænkelige business case på outsourcing af hjulopbevaring og alle parter vinder på det, fortæller Peter Kjær og fortsætter:

– Vores kunder vinder, fordi de frigør værdifuld plads i forretningen og sparer omkostninger. Bilejeren vinder, fordi de får sikkerhed for optimal opbevaring af deres hjul og fortsat kan overlade monteringen til deres værksted som de plejer. Desuden tilbyder vi at skifte nedslidte dæk til engrospriser over for vores kunder – så får kunden undervejs brug for at udskifte sine dæk, kan vi også hjælpe med dette.

Sikrer en mere effektiv sæson
Hvad kræver det så af autovirksomheden at blive kunde hos TyreTrust, og hvordan påvirker det kundeoplevelsen, at forhandleren sender kundehjulene ud af huset? I følge direktøren for TyreTrust er det relativt ligetil – dog er der én ting, man skal tage højde for, hvis man vælger at outsource hjulopbevaringen til TyreTrust.
– Det er klart, at levering og håndtering af over 80.000 sæt hjul inden for et kort vindue i hjulskiftesæsonerne er lidt af et logistisk puslespil. For at det kan gå op, er vi også afhængig af, at timingen af montering af hjul ude hos vores kunder styres ret præcist, så leveringen af hjul og montering koordineres optimalt, siger Peter Kjær og fortsætter:

– Har bilejeren været vant til at kunne komme forbi på dagen og med meget kort varsel få monteret sine hjul, der ligger på samme adresse, er der en opgave i at vænne kunden til at booke hjulskift et par dage i forvejen. Omvendt er gevinsten, at man som forretning vil opnå en endnu mere effektiv håndtering af kundehjulene og monteringen af dem i hjulskiftesæsonen, og på den måde kan frigøre tid til andre forretningsaktiviteter.

Digitale løsninger sikrer tryghed
TyreTrust har siden virksomhedens etablering i 2007 oplevet kontinuerlig vækst, og virksomhedens historie har været præget af gentagne udvidelser og udvikling af virksomhedens produkter i takt med, at flere og flere kunder er kommet til og autobranchen har været under en rivende udvikling.

Behovet i autobranchen for at drive forretningen endnu mere effektivt og sikre kunderne maksimal bekvemmelighed har været en central drivkraft bag TyreTrust virksomhedens mange investeringer i teknologi. Herunder ikke mindst digitale løsninger til at understøtte en effektiv håndtering og opbevaring af kundehjul.

– Digitalisering har fyldt og fylder fortsat meget for os. Vi har blandt andet digitaliseret vores registrering af kundehjul. Alle hjul scannes, når de afhentes og lægges til opbevaring fysisk på vores dækhoteller i Køge eller Horsens. Vi kan spore hvert enkelt hjul ned til en nøjagtighed på få meter. På den måde ved vi altid, hvor alle hjul befinder sig, ikke mindst hvor de er i processen fra afhentning og levering til kunderne i hjulskiftesæsonerne. Dermed sikrer vi en effektiv håndtering og tryghed og bekvemmelighed for kunden, siger Peter Kjær.

TyreTrust har to dækhoteller i Danmark: ét i Horsens og et i Køge, som ses på dette foto. I alt opbevarer dækhotellet mere end 80.000 kundehjul. Derudover åbnede virksomheden i 2022 sin første udenlandske afdeling i Norge.

Alle kundehjul opbevares under optimerede forhold på TyreTrusts dækhoteller. Digitale løsninger sikrer præcis sporing af alle hjul og maksimal tryghed og bekvemmelighed for kunderne.

About Author

Kategorier