NDI Group forstærker salgsstyrken på Erhverv

Benjamin Eriksen er ansat som ny Key Account Manager hos dækfirmaet NDI Group. Han kommer til at indgå i erhvervsteamet, som gennem et tæt samarbejde med dæk- og værkstedskæden Super Dæk Service.

Benjamin Eriksen har over 10 års erfaring fra værkstedsbranchen, og han kommer fra en tilsvarende stilling hos Euromaster. I sin nye stilling hos NDI Group skal han understøtte virksomhedens fokus på at tilbyde individuelle dæk- og dækserviceaftaler til vognmandsbranchen for at imødekomme deres stigende behov for landsdækkende mobilitetsløsninger.

– Vi ønsker at komme endnu tættere på kunderne. Derfor har vi valgt at styrke vores organisation med en ekstra sælger, så vi får mulighed for at komme ud til flere kunder og tale om vores mobilitetsløsninger og landsdækkende aftaler. Vi er i den sammenhæng glade for at få netop Benjamin Eriksen med ombord, da han kommer med stor brancheerfaring og forståelse for kundernes behov, siger salgschef i NDI Group, Christian Jakobsen.

Øgede mobilitetskrav

Benjamin Eriksen har, gennem sin tætte kontakt med vognmænd, speditører og andre virksomheder i transportbranchen, set en klar tendens i branchen:

Kundernes mobilitetsbehov og kravene til effektivitet er vokset. Med stramme køre- hviletidsregler og øget konkurrence skal hver eneste tur planlægges meget nøje. Vognmændene skal være effektive i driften, og derfor skal der også skal der også bruges mindst mulig tid på dækskifte og dækservice, siger han og uddyber:

– Jeg ser frem til at hjælpe med at løse kundernes behov i min nye rolle, hvor vi gennem vores landsdækkende netværk af over 70 Super Dæk afdelinger kan tilbyde kunderne en meget stor tilgængelighed med værksteder og en stor flåde af servicevogne. På den måde kan vi understøtte det stigende behov for tilgængelighed og hjælpe kunderne til at minimere bilernes uforudsete driftstop.

Ingen unødvendige pauser

­Den nye Key Account Manager fremhæver Super Dæk’s snarlige åbning af en ny lastvognsafdeling i Recharge City ved motorvejsafkørsel Horsens Syd som et eksempel på, hvordan Super Dæk Service arbejder strategisk med at efterkomme kundernes behov.

Super Dæk Service er en virksomhed i stor udvikling, der investerer i fremtiden med nye initiativer, og jeg tror, at den nye afdeling i Recharge City vil få stor succes med sin placering lige ud til motorvejen. Vi tilbyder en bred pallette af dækmærker i forskellige kvaliteter og prislag, men det handler for mig om meget mere om at sælge dæk – det handler om at hjælpe vores kunder med at drive forretningen så effektivt som muligt, og herunder at chaufførens pauser kan kombineres med dækservice og dækskift. Jeg kan bidrage med viden og rådgivning om gode aftaleløsninger, og jeg glæder mig rigtig meget til at komme ud og møde mit netværk i branchen, eksisterende såvel som nye, siger Benjamin Eriksen.

About Author

Kategorier