Mekaniker i øjenhøjde

Hos Byens Autocenter i Hvide Sande kommer både de lokale kunder og turistkunderne igen og igen på grund af høj service og fleksibilitet samt det genkendelige Bosch Car Service logo fra hjemlandet.

Helt ude i det vestligste Danmark, hvor det brusene Vesterhav slår ind over molen ligger Byens Autocenter Bosch Car Service. Her fortæller indehaver Jesper Madsen, hvorfor både lokale og turister er vigtige i den lille sommer by.

Det kan give nogle udfordringer at ligge i et turistområde.

Værkstedet kan få en turist ind torsdag formiddag som skal køre hjem lørdag morgen, men som har en fejl på bilen. Her er værkstedet nødt til at kunne rykke 8 timer ud af kalenderen og få bilen lavet i en fart i løbet af fredagen. Det kan give nogle lange dage ind imellem. Men på den anden side gør det, at de kan holde fuld beskæftigelse over sommeren. Mange af værkstedets faste kunder kommer langvejs fra – nogle er kørt helt fra Sydtyskland eller Norge. Andre værkstedskollegaer inde i landet sender til tider medarbejderne på tvungen sommerferie, men ikke hos Byens Autocenter.

Byens Autocenter i Hvide Sande ser det som en lokal forpligtelse at sikre turistkundernes ferie. De kommer til værkstedet, hvor de er bragt i en uheldig situation og kan se, at deres ferie potentielt kan gå op i røg på grund af bøvl med bilen. Og det er der, hvor Byens Autocenter ser det som deres ansvar at hjælpe til, at turistkunden får en god oplevelse.

”Vi skal alle hjælpe til, at turisterne får en god oplevelse. Uanset, hvor fint sommerhuset er, så vil det være en træls ferie, hvis de får en dårlig oplevelse hos købmanden eller hos mekanikeren. Når der kommer en turist, kan man nogle gange se frygten i deres øjne, for at få en regning af de helt store. Når man så giver dem en god og fair service og modbeviser den frygt, er det fedt. Mange er samtidigt overraskede over åbenheden de møder her. For her kommer de ind på et lokalt værksted, hvor de kan få lov til at tale med den mekaniker, der laver bilen. Alle vores mekanikere kan tage imod en kunde og skrive en regning og lave bilen. Det skal ikke igennem en værkfører og en indskriver. Vi hører fra kunderne, der er langt væk hjemme fra, at det giver værdi.” siger Jesper Madsen

Tyskerne bliver overrasket

Jesper Madsen beretter samtidigt, at noget af det der kommer bag på tyskerne er, hvor åbne vi er. I går havde jeg en tysker herinde, og så viste jeg ham de reserverdele vi havde skiftet, og hvad der var galt. Da han kom og betalte, viste jeg ham fejlene. Han sagde, at han aldrig havde fået lov til det i Tyskland. Der havde han bare fået en regning stukket i hånden. Mange turister kommer igen og igen. Nogle igennem 20 år. Det starter som regel med, at vi redder Tyskerne ud af en nødsituation, og så får mange øjnene op for, at når de nu har en uge, så kan de godt undvære bilen en dag og få lavet stor service og få udbedret nogle fejl fremfor at få det gjort hjemme i den travle hverdag. Værkstedet i Hvide Sande har også sommer- og vinterdæk liggende fra kunder i f.eks. Århus.

De lokale kunder er også ekstremt vigtige for værkstedet ved den jyske vestkyst. De kommer ikke bag i køen. De lokale kunder er grundlaget for forretningen. Turisterne er med til at gøre, at værkstedet kan have en solid stab af medarbejdere, selvom sommerbyen kun har 3-4000 fastboende. Det meste af oplandet er hav og fjord. Derfor har de lokale også glæde af, at byen kan holde et højt niveau grundet et stort flow af turister, der gør at Bosch Car Service brandet er vigtigt for både værkstedsejeren og for kunderne.

”Bosch Car Service er noget tyskerne kender. Det giver dem en tryghed og genkendelighed, når de søger efter et autoværksted for første gang i Danmark.  Det udstråler en vis kvalitet. Det er et gammel brand, som altid har hængt sammen med autobranchen. Og vi kan mærke på tyskerne, såvel danskerne, at det er noget af det, de vælger ud fra,” slutter Jesper

Byens Autocenter – Bosch Car Service

Virksomheden startede for 23 år siden i 2000 af Palle Thøgersen og siden 2015 har Jesper Madsen været medejer. Værkstedet har i 2009 bygget nyt værksted på deres nuværende placering. Siden har man for fire år siden bygget lidt til, så firmaet er vokset løbende, når der har været behov for det.

Palle og Jesper arbejder selv med på værkstedet og der er i alt  5 mekanikersvende og en lærling til at service kunderne.

Alle er teknisk uddannet og bliver løbende efteruddannet. Flere af dem har taget den internationale Bosch Systemtekniker uddannelse  på Bosch’ hovedkontor i Ballerup. Uddannelsen strækker sig over en række moduler på 5 år.

Her ses indehaver Jesper Madsen (TV) og Palle Thøgersen (midt) sammen med Kædechef Jacob Mortensen (TH) da Byens Autocenter blev nomineret til Årets Værksted sidste år.
 

About Author

Kategorier