Gamle dyder og bæredygtighed

HV Electro AS i Holstebro er specialister i blandt andet både og varmesystemer til biler og både. Og så går man meget op i ikke altid bare at smide ud og sætte noget nyt i. Nej her har man samlet 200 års erfaring, der gør, at man er eksperter i at reparere tingene solidt i stedet for bare at kyle det ud.

”Vi laver alt. Vi siger ikke nej til nogen opgaver. Vi har samlet over 200 års erfaring. Vi er vant til at reparere tingene i stedet for bare at skifte ud.” Det siger Jesper Ludvigsen, der ejer 55 procent af butikken. Han har været ansat i 21 år og købte sig så ind i 2007.

Arbejdet hos HV Electro har ofte lidt forskellige karakter i forhold til årstiden. ”Om sommeren laver vi meget både og air condition. Om vinteren er det meget oliefyr, bilvarmere, bådvarmere og varmere i lastbiler,” fortsætter Jesper Ludvigsen,

Hos HV Electro er man i den grad specialister i at reparere ting omkring både. ”Om sommeren har jeg ca. 2,5 mand, der stort set kun arbejder på bådmoto- rer og udstyr på både. Det er lige fra små 2,5 hestes påhængsmotorer og op til 2 x 400 hestes motorer”.

HV Electro i Holstebro er en del af Bosch CarService og ligger ca. 10 kilometer fra Struer havn, så hvis ikke man selv kan komme ind med det, man skal have repareret kommer firmaet ud til kunderne. ”Vi har en udkørende bil, der kører ud og laver det. Og nogle stiller så bådene herind.”

Om vinteren har HV Electro enormt meget at lave i forhold til varmesystemer i biler og på både.
”Det er et gammelt auto-el-firma, så halvdelen af folke- ne er uddannet autoelektromekanikere,” siger Jesper Ludvigsen og forklarer, at den uddannelse simpelthen

ikke findes længere. Men der er skam stadig en del arbejde til dem, der kan det gamle håndværk.

”De er uddannet i at reparere startere og generatorer og strøm på biler. Jeg er selv uddannet i 1993. Den- gang var der jo ikke så meget elektronik i bilerne. Det er jo vokset. Og der har vi så lidt en anden indgang til tingene, hvor vi måler på det med strøm for eksem- pel. Og så har jeg jo nogle mekanikere, der er gode til at lave det mekaniske arbejde, så vi er en stor flok, der sparrer sammen,” siger han.

Her finder man altså noget viden, der er svær at finde andre steder. Og man går hos HV Electro meget op i, at man ikke bare smider alt ud og udskifter med nyt. Vi er fra tiden, hvor man var vant til at reparere ting i stedet for bare at skifte det. Vi prøver at arbejde i en bæredygtig retning. Samtidig er man helt med på de nyeste trends.

”Vi har det nyeste udstyr, og vi kan lave alt – både på aircondition, kameraer og de nyeste sikkerhedssy- stemer. Og vi er også med på el-biler,” slutter Jesper Ludvigsen.

About Author

Kategorier