Der er her spændende inspiration til landets bilforhandlere, værksteder, mekanikere, mekaniker lærlinge og i det hele taget folk, der har hænderne godt skruet på og som elsker at rode med biler. Her er der en ny mulig gren til forretningen, hvis man vil specialisere sig i noget, som har vist sig at være en god forretning i Frankrig.
Værksteder, der omdanner gamle fossildrevne klassiske biler til elbiler, er blevet Big Business i Frankrig. Den franske regering opfordrer til dette ved at tilbyde økonomisk støtte, der gør det billigere at ombygge en gammel bil til en elbil end at købe en ny elbil.
SVT har mødt Joel Ricoveri på Mehari Club-værkstedet, som har specialiseret sig i ombygninger. I dag ombygger de omkring ti biler om måneden, men de forventer, at næste år vil det tal stige til 15 til 20 biler om måneden.
Ombygningen af en fossilbil til elbil tager cirka tre dage, og prisen, inklusive den nye drivlinje og arbejde, kommer op på 15.000 euro svarende til dkk 111.890. Derudover får kunden i Frankrig også et tilskud fra staten på 6.000 euro, der svarer til dkk 44.760.
Opbygningssættet består af en elektrisk motor, der har samme ydeevne som den, der erstattes. Vægtforholdet er også bevaret ligesom i det originale køretøj for ikke at påvirke køreegenskaberne. Energien kommer fra et LFP-batteri, der giver en rækkevidde på omkring 80 til 90 kilometer. Den nye elbil kan AC-oplades via et type 2-ladestik eller via et almindeligt vægudtag.
Se den fantastiske omvæltning i filmen, hvor Mehari Club viser hvordan de har omdannet en fossildreven Citroën 2CV til en elbil: https://www.youtube.com/watch?v=5kuwk9zvaQ0&t=15s
About Author
ANDRE ARTIKLER DER KAN HAVE RELEVANS FOR DIG
-
Værkstedskæde udvider til over 40 landsdækkende afdelinger
-
Nye biler bør have mindst fem års garanti mener forening
-
Danskere overrasket over nye krav til vinterdæk i udlandet oplyser værkstedskæde
-
Kulance for alle pengene
-
College360 sætter nyt tiltag i søen med fokus på fremtidens lærepladser i autobranchen