Tyske privatkunder svigter elbilerne

Der er generelt godt gang i salget af elbiler i Europa, men de tyske bilkunder hænger i bremsen, når det gælder grøn mobilitet.

Juli måned blev ifølge De Danske Bilimportører den 12. måned i træk med vækst i EU-bilsalget af elbiler. Og selv om væksten også omfatter Tyskland er det hos vor sydlige nabo – Europas største billand – fremgang fra et lavt niveau.

Det er især de private tyskere, der fravælger elbilerne. Ifølge et studie bragt i den tyske erhvervsavis Handelsblatt rådede kun 0,9 % af de tyske privatbilister ved årsskiftet over en elbil. Det ser lidt bedre ud med de opladelige hybrid-biler, som 1,4 % af privatisterne ejede.

Nå fremgangen for elbiler alligevel er signifikant også i Tyskland hænger det sammen med, at tyske erhvervsvirksomheder i langt højere grad en private har taget elbilerne til sig. Ved udgangen af sidste år bestod bilparken hos erhvervsvirksomhederne af 7 pct. elbiler og 8 pct. PHEV-biler.

Der er flere årsager til at de tyske privatbilister holder sig tilbage. Blandt de vigtigste er ifølge Handelsblatt de høje anskaffelsespriser for elbiler sammenlignet med  benzin- og dierselbiler, der i det store land kun er belagt med meget lave afgifter og derfor langt billigere end elbilerne.

Tilskud skrottes

Dette forhold står endda til at blive forværret, fordi den tyske stat løbende vil skære  i den direkte støtte til elbilerne. Fra årsskiftet falder tilskuddet fra 4.500 Euro til 3.000 euro på de mindre dyre elbiler. Og allerede fra september i år faldet tilskuddet helt væk, når køberen er et erhvervsvirksomhed.

En anden årsag ligger hos bilproducenterne selv. De lokker med meget store rabatter på fossil-bilerne, fordi det er her de tjener deres penge. I det hele tager er der i Tyskland en betydelig modvilje over for udfasningen af benzin og dieselbiler. Mange mener, at vejen frem er en mere komplimenterende overgang til grøn bilpark med øget anvendelse af grønne brændstoffer til biler med forbrændingsmotor.

Den korte sandhed er imidlertid, at tyskerne for længe har nølet med at sætte fuld gas på omstillingen til el. Der er lange ventetider på mange elektriske modeller, og det betyder, at de ikke kan leveres til de store firmakunder med tilhørende rabat. Den er udløbet, når bilen er klar til levering. Mange privatkunder må se frem til reducerede tilskud.

Situationen forværres, fordi der i tysk bilindustri hersker en formodning om, at Tesla snart er klar med nye prissænkninger og nye billige modeller, der vil gøre det vanskelige at sælge de dyrere tyske elbiler fra f.eks. Audi, BMW og Mercedes.  Derfor klynger bilfabrikkerne sig til salg af biler med forbrændingsmotor. Det er her de genererer langt størstedelen af deres overskud.

Frygten for den elektriske fremtid begynder også at sætte sine spor aktiekurserne hos de tyske bilgiganter. I løbet af det seneste år VW-koncernens aktier faldet med 20,21 %. Alene den sidste måned tegner sig for et fald på 5,92 pct.

BMW og Mercedes klarer sig dog fornemt på den lange bane med stigninger på henholdsvis 32,38 og 20,30 %. De to luksus-producenter er dog begyndt at vise svaghedstegn. I den senest opgjorte måned er aktiekursen for BMW og Mercedes faldet med henholdvis 12,27 og 7,00 %. Porsche med minus 9,12 %.

Tysk bilindustri har enorm betydning for økonomien i det store land. Her ses  fabrikken i Wolfburg

 

About Author

Kategorier