Spår et godt bilår for nye biler

Danskerne kan være stolte af at være et af foregangslandene i Europa, hvor den grønne udrulning buldrer der ud af. Maj måned bød på 14.572 nyregistrerede biler i Danmark, hvilket er en stigning på 4 procent sammenlignet med sidste år ved samme tid. Det er endnu en måned med fremgang, og det betyder, at bilsalget år til dato er ca. på samme niveau som sidste år.

”Vi kan se, at danskerne lige nu har stor appetit på nye biler, for der var igen i maj måned fart på bilsalget. Det er positivt, at 2024 kan holde trit med 2023, og vi spår, at 2024 bliver et godt bilår” siger Mads Rørvig, adm. direktør for De Danske Bilimportører.

Halvdelen er elbiler

I maj steg antallet af nye elbiler med 63 procent sammenlignet med maj sidste år. Der blev registreret 7241 elbiler og de udgjorde dermed 50 procent af de nyindregistrerede biler. Det er en markant stigning i elbilandelen på 17,9 procentpoint fra maj 2023 og dermed et skridt i den rigtige retning mod en grønnere, dansk bilpark.

”Elbilerne fylder markant mere i bilsalget, og den grønne omstilling af bilparken er i fuld gang. Samtidig må det ikke blive en sovepude – for omstillingen til elbiler kræver de rigtige politiske forudsætninger. Blandt andet er det helt afgørende for elbilernes indtog, at afgifterne holdes i ro,” siger Mads Rørvig, adm. direktør i De Danske Bilimportører.

About Author

Kategorier