Her er verdens 10 sikreste elbiler

Hvert år knuser crashtest-organisationen Euro NCAP test en række af markedet nyeste biler, herunder elbiler, for at vurdere deres sikkerhed. Den samlede vurdering er en sammenfatning af sikkerheden for voksne, børn, fodgængere og mængden/effektiviteten af sikkerhedsudstyr.

Resultaterne kan bl.a. ses på hjemmesiden elektroautodatenbank.com, hvorfra vi har hentet den nyeste statistik, som i skivende stund er en triumf for det amerikanske bilmærke Tesla. Og lidt af en nedtur for de kinesiske bilmærker.

Den sikreste bil målt efter gennemsnitsværdien af indhøstede point er Tesla Model S, som AutoNews Business for nylig testede i skrappeste udgave kaldet Plaid.  Den opnår en gennemsnitsværdi på 92 % af de mulige point skarpt fulgt af Tesla Model Y med 91 %. Mercedes Benz EQE deler tredjepladsen med Tesla Model 3. De har begge en gns. Score på 88 % af det opnåelige.

Tre biler deler 5. pladsen med 87 % af det opnåelige. De tre er Polestar 2, Genesis og NIO ET7. Også plads nummer otte deles af tre elektriske bilmodeller, nemlig Subaru Solterra, Toyota BZ4X og NIO ET5. De scorer alle gns, 86 %.

Man kan også vælge at se på værdierne i de enkelte dicipliner. Bedst beskyttelse af voksne tilbyder Tesla Model Y. Bedst beskyttelse af børn tilbyder Tesla Model S og Mercedes EQE 300. Set med fodgænger-øjne er det mindst farligt at blive påkørt af en Tesla Model S, mens niveauet og effektiviteten af sikkerhedsudstyr er bedst i Tesla Model S og Tesla Model Y.

I skemaet ses resultaterne fra Euro NCAP hentet hos elektroautobank.com. Jo flere point eller procent desto bedre. Hvor der er samme gns. score deler de placeringen.

1. Tesla Model S gns. 92
Voksne 94
Børn 91
Fodgængere 85
Sikkerhedsudstyr 98

2. Tesla Model Y gns. 91
Voksne 97
Børn 87
Fodgængere 82
Sikkerhedsudstyr 98

3. Mercedes EQE 300 gns. 88
Voksne 95
Børn 91
Fodgængere 83
Sikkerhedsudstyr 81

4. Tesla Model 3 gns. 88
Voksne 96
Børn 86
Fodgængere 74
Sikkerhedsudstyr 94

5. Polestar 2 gns. 87
Voksne 92
Børn 89
Fodgængere 80
Sikkerhedsudstyr 86

6. Genesis G80 El. gns. 87
Voksne 91
Børn 87
Fodgængere 77
Sikkerhedsudstyr 91

7. NIO ETV 7 5 kWh gns. 87
Voksne 91
Børn 87
Fodgængere 73
Sikkerhedsudstyr 95

8. Subaru Solterra gns. 86
Voksne 88
Børn 87
Fodgængere 79
Sikkerhedsudstyr 91

9. Toyota bZ4X gns. 86
Voksne 88
Børn 87
Fodgængere 79
Sikkerhedsudstyr 91

10. NIO ET5 t5 kWh gns. 86
Voksne 96
Børn 85
Fodgængere 83
Sikkerhedsudstyr 81

Model S smadret til ukendelighed, men kabinen er næsten helt intakt, og alu-karrosseriet absorberer store mængder energi. Foto Euro NCAP.

About Author

Kategorier