Grossist holder ny fagmesse

Den landsdækkende autogrossistkæde Auto-G med afdelinger rundt om i Danmark
afholder deres første fagmesse efter Corona tiden.

AutoNews Business har talt med Rasmus Kronborg, der til dagligt arbejder som indkøber/marketing/kundekontakt hos Auto-G. Men i denne uge har han også påført sig et
navneskilt, der bærer stillingsbetegnelsen messeansvarlig.

Auto-G og AG messen afholdes i Randers på torsdag den 28. september i tidsrummet kl. 13.00 – 21.00 i Arena Randers i Arena 1. Kronborg oplyser, at her vil 82 leverandører fra ind og udland fremvise og demonstrere værktøj, værkstedsudstyr, test- og diagnoseudstyr forbrugsartikler, reservedele, digitale løsninger. De besøgende vil også kunne opleve de seneste nyheder og trends, digitale løsninger, værkstedskoncepter, kemihåndterings løsninger samt kundestyrings og værkstedsdrifts løsninger som alle er med til at effektivisere driften og skabe overblik i virksomheden.

Hvor tit holder i messe?

Rasmus Kronborg udtaler: “Med dette setup, er det første gang. Men vi har tidligere holdt lokale messer hver især.  Denne messe er et samarbejde mellem en række Auto-G medlemmer i Jylland: Sydjydsk Reservedele, J.A.D gruppen, Nymann Autoparts, Auto-G Viborg gruppen samt Auto-G Randers gruppen, i alt 19 afdelinger. Det er disse medlemmer som pr. 1/10 har samlet deres aktiviteter i det nye selskab AG Automotive, som selvfølgelig stadig er en del af Auto-G kæden.”

Og fortsætter: “Vores messe team har arbejdet længe på at forberede denne dag, så vi kan næsten ikke vente med at åbne dørene og byde velkommen.”

Sidst Auto-G holdte messe i Randers var for 3 år siden.  Den gang blev det afholdt i Assentoft hallerne

Kronborg siger samtidigt: “Alle i branchen har mulighed for at besøge messen. Da vi også ønsker at ramme udenfor autobranchen, er der naturligvis også udstillere som henvender sig bl.a. til den tunge sektor, industrien, maskinstationer mm. Vi glæder os til at byde nye såvel som eksisterende kunder velkomne.”

Nyt tilbud til markedet

Rasmus Kronborg oplyser til AutoNews Business, at AG Automotive kommer på messen med et nyt tilbud til markedet og at der også er mulighed for at møde både ledelse og medarbejdere. Konsulenterne vil denne dag fortælle om Autoplus konceptet, vores El- og hybrid koncept Proline E Center, samt vores kundestyrings program G-plan. Sidst men ikke mindst, har en lang række af vores udstillere konkurrencer på deres stande hvor der er flotte præmier at vinde.

Under samtalen gør Kronborg det også klart, at Planen er at messen er en tilbagevendende begivenhed.

“Vi har ikke prøvet denne form før, så nu høster vi lidt erfaring og optimerer formen til næste gang. Vi har været stærke til at afholde mindre lokale events rundt om i hele landet. Den her messe er et udtryk for at vi ikke kun ønsker at være regionale, men en strategisk partner i hele DK, men stadig lokalt forandret.”  

Samtalen rundes af med at Kronborg udtaler: “Vi vil gerne slå et slag for at bevare den gode og lokal forankrede kundeservice samtidig med, at vi sikrer kunderne en skarp pris og dermed sikre værkstederne en sund drift og deres kunder en god oplevelse. Derfor har vi dannet AG Automotive, hvor ambitionerne er store og hvor vi er klar til at tage kampen op mod Call centre og lavpris leverandører samtidig med at vi fastholder personlig service, høj leveringssikkerhed og personlig dansk ejerskab.” 

Rasmus Kronborg oplyser, at 82 leverandører fra ind og udland vil 
i denne uge fremvise deres produkter på den nye messe i Arena Randers. 

About Author

Kategorier