Volvo EX30 exterior

Finanslovsaftale kan sætte stort skub i elbilsalget

Med finanslovsaftalen vurderer De Danske Bilimportører, at andelen af solgte elbiler i 2024 kommer til at overstige 50%

De Danske Bilimportører glæder sig over den historisk brede finanslovsaftale, der netop er indgået, og som prioriterer en sund og ansvarlig økonomisk udvikling i en tid med flere store udfordringer. Særligt noterer foreningen sig, at de grønne ambitioner har fået en fremtrædende placering i prioriteterne:

”Bilerne står stadig for en stor del af co2-udledningerne, og det kræver, at det igangværende teknologiskifte gives de bedste muligheder for hurtig udbredelse. Det har man sådan set knækket koden til og med den indgåede aftale, forventer vi, at salget af nye elbiler i 2024 vil kommer over 50 pct.” siger Mads Rørvig, Adm. direktør for De Danske Bilimportører.

Regeringen har aftalt med alle Folketingets partier, på nær Enhedslisten, at der bruges 50 mio. kr. i 2024 og 150 mio. kr. i 2025 på at annullere de stigninger i bundfradraget i registreringsafgiften for elbiler, der ellers kunne ventes de kommende to år. Derved forhøjes bundfradraget med ca. 3.000 kr. i 2024 og ca. 5.500 kr. i 2025 i forhold til de nugældende regler.

”Afgiftsniveauet betyder utrolig meget for danskernes bilvalg, og skal den gode udvikling i retning af nulemissionsbiler fastholdes, så skal den grønne fornuft stadig følges med den økonomisk sunde fornuft. Det, der i dag er truffet aftale om, er et vigtigt skridt i den rigtige retning. Mens elbilsalget er hårdt ramt i vores nabolande, så vil dagens aftale bidrage til en fortsat god udvikling her i landet,” siger Mads Rørvig, Adm. direktør for De Danske Bilimportører.

About Author

Kategorier