Danmarks største taxiselskab har passeret el-taxi nummer 600 i deres flåde

Fra årsskiftet er antallet af elektriske taxier i Dantaxi gået fra 412 til nu 610, hvilket er en stigning på 48%.  50 millioner kilometer har selskabets el-taxier indtil videre tilvejebragt på vejene i 2023.  

De flere end 600 el-taxier er fordelt på ikke færre end 16 forskellige bilmærker, og det er to flere end for et år siden, hvor selskabet foretog en tilsvarende optælling. Citroen og MG er nyeste el-bils mærker hos Dantaxi.

I 2022 var Volkswagen det mærke med flest el-taxier i Dantaxi efterfulgt af Mercedes og Tesla. I år har Mercedes imidlertid indtaget førstepladsen. Volkswagen og Tesla er henvist til anden og tredjepladsen. På de efterfølgende tre pladser følger Hyundai, Skoda og Kia.

Taxavognmænd stiller krav om pålidelighed

Jan Britze er vognmand i Dantaxi og har valgt Mercedes. Han forklarer, at pålidelig værkstedsservice samt importørens kendskab til branchen, er ting som taxivognmænd vægter højt, når de skal vælge køretøj. Jan Britze, der allerede for 10 år siden som en af de første i Danmark kørte el-taxi, vurderer at udviklingen med stadig flere el-taxier vil fortsætte:

 – Jeg er egentlig ikke specielt overrasket over, at antallet af el-taxier er steget med 48 % på 11 måneder. Jeg er sikker på, at den udvikling vil fortsætte, og de fleste taxier om relativ få år derfor vil være elektriske”, siger han.  

10 år med el-taxier

Det er ti år siden, at de første el-taxier kom på gaden i Danmark. Dantaxi fik selskabets første el-taxi i 2013. I 2015 erhvervede Dantaxi-vognmænd i Nykøbing Mors tre el-biler. En af dem nåede at køre 952.000 kilometer, inden den blev udskiftet. I 2021 åbnede Dantaxi, i samarbejde med E.ON, Nordens største ladehub for el-taxier.

Status november 2023

I alt råder selskabet over 610 el-taxier ud af en flåde på cirka 1.900 taxier.
Antallet er steget fra 412 pr. 1. 1. januar 2023 til 610 pr. 22. november 2023.

I Dantaxis taxi-flåde indgår el-biler fra følgende producenter:
Mercedes
Volkswagen
Tesla
Hyundai
Skoda
Kia
Ford
Airways
Nissan
Toyota
Cupra
Audi
BMW
MG
Polestar
Citroen

About Author

Kategorier