E.ON og Mercedes har indgået et partnerskab om etablering af Mercedes’ lynladenetværk. Inden udgangen af 2024 vil Mercedes-Benz udvide sit globale opladningsnetværk til over 2.000 opladningspunkter, herunder mere end 200 i Europa.
Det første eksempel på en Mercedes station i Europa er etableret og ligger i Mannheim, Tyskland.
For at sikre en førsteklasses opladningsoplevelse har Mercedes-Benz indgået en aftale med E.ON som en strategisk partner i Europa. E.ON skal etablere de europæiske stationer og drifte dem.
Mercedes elbiler vil automatisk have adgang, men Ladenetværket er åbent for alle elbilister.
”Vi er glade for, at Mercedes har valgt E.ON som partner. Vi har allerede bygget et E.ON ladenetværk og har sat ladestandere op i offentligt rum og hos private og virksomheder i mere end 10 år, og det er den erfaring vi bringer ind i samarbejdet”, siger Martin Jahrsdorfer, Market Director eMobility i E.ON Danmark og tilføjer ”I første omgang skal vi finde de rigtige lokationer til de nye lynladestationer, og så går etableringen i gang”.
About Author
ANDRE ARTIKLER DER KAN HAVE RELEVANS FOR DIG
-
Strategisk partnerskab med norsk kapitalpartner skal sætte turbo på europæisk vækst
-
Rodis Autocenter satser stort på elbiler: Nyt batteriværksted åbner
-
Renault offentliggør idag en pris under den psykologiske grænse
-
Bilforhandler lukker efter 50 år: Nielsen Car Group overtager kunder og medarbejdere
-
Nye sikkerhedsregler: Kina forbyder skjulte håndtag på elbiler
