Den internationale bilmesse Geneve Motor Show 2024 nærmer sig

Når den internationale bilmesse Geneve Motor Show 2024 løber af stablen, vil den spændende nye to-sæders fuldt elektriske roadster, Cyberster få en helt særlig plads på MGs stand, når dørene åbnes for pressen den 26. februar – og for offentligheden den 28. februar – 3. marts 2024. Her annoncerer MG for første gang den bemærkelsesværdige farvepallette til den fuldt elektriske roadster. Samtidig vil mærket bekræfte cabrioletens elektriske ydeevne, kraft og rækkevidde.

Med inspiration fra mærkets arv kombinerer Cybersters modige stil moderne design med karakteristiske detaljer, der refererer til MGs rødder som producent af spændende, engagerende sportsvogne. Præsentationen på MGs stand i Geneve, giver messens besøgende mulighed for at se nærmere på bilens skelsættende interiør og eksteriør forud for lanceringen af den dramatiske, to-personers cabriolet senere i år i forbindelse med markeringen af mærkets 100-års jubilæum.

Cybersters karakteristiske designdetaljer er visualiseret af MGs London-baserede designteam ledet af Carl Gotham. Det dramatiske design inkluderer en karakteristisk lav signaturfront og buede lænker i bag samt betagende nye funktioner, herunder saksedøre og Kammback-bagende.

Aiden He, administrerende direktør for MG Motor Nordic og Benelux, udtaler: “Vi er spændte på at vende tilbage til den internationale bilmesse i Geneve og tilmed med MGs nye flagskib, Cyberster, der markerer MGs længe ventede tilbagevenden til sportsvognsproduktion, og vi er klar til at dele, hvordan den spændende fremtid ser ud med bl.a. denne højtydende, teknologisk avancerede EV. Herudover er der verdenspræmiere på en helt ny model i mini-segmentet. Begge modeller repræsenterer på hver deres måde, MGs ønske om at skabe elektrificerede bilmodeller, der engagerer og vækker glæde.”

En verdenspremiere 

Udover at afsløre Cyberster, vender MG tilbage til Geneve med intet mindre end en verdensdebut på deres nye MG3 hybrid. Dette bliver MGs nye model i det vigtige mini-segment. MG3 Hybrid erstatter benzinmodellen, som allerede er veletableret på mærkets britiske hjemmemarked.

MG3 sætter nye standarder i det altafgørende mini-segment med MGs hybridsystem, som leverer en klasseledende kombination af effektivitet, ydeevne og evnen til nul-emissionskørsel.

Den nye MG3 understreger MGs dedikation til at tilbyde kunderne et generøst niveau af førerassistance og komfortfeatures som standard, såsom nye dobbeltskærme og et bredt udvalg af opkoblede tjenester.

Aiden He, MG Motor Nordic og Benelux, udtaler: “MG3 er klar til at levere en enestående blanding af ydeevne, økonomi, raffinement og teknologi til en hybrid B-segment hatchback. Vi er overbeviste om, at det vil være en meget stærk udfordrer på et marked, hvor kunderne kræver både fremragende værdi og praktik.”

På MGs stand vil man også kunne opleve MG7 – en mellem-stor fastback sedan med enten en 2,0 eller 1,5 liters turbo-benzinmotor, som ikke er tiltænkt det europæiske marked, men som repræsenterer MGs ambitioner om et bredt model line-up til det globale marked.

About Author

Kategorier