Ny undersøgelse vedrørende nordiske bilejeres syn på vedligeholdelse

I Danmark mener hele 90 pct. af de adspurgte, at det er vigtigt at kunne vedligeholde deres bil for at sikre dens levetid. Denne holdning deles bredt i resten af Norden, hvor 91 pct. i Sverige, 87 pct. i Norge og 84 pct. i Finland er enige i, at det er vigtigt at sikre sin bils levetid gennem service og reparation.

Michael Lauesen, der er strategisk udviklingschef og ansvarlig for værkstedskoncepterne hos AutoMester, CarPeople, Din Bilpartner, Hella Service Partner, mener, at undersøgelsen er vigtig i forhold til at sikre bæredygtigheden i den danske bilpark, som netop også er udsat for meget forskelligt slid blandt andet på grund af de meget forskellige årstider i Danmark og det øvrige Norden.

Økonomisk fordel

“Det er klart, at nordiske bilejere forstår vigtigheden af service og reparation som en måde at forlænge deres bils levetid på. Dette er ikke kun en økonomisk fordel for bilejerne, men har også en positiv indvirkning på miljøet. I AutoMester, CarPeople, Din Bilpartner, Hella Service Partner arbejder vi fokuseret på at sikre, at vi leverer den bedste service og de rette løsninger til at imødekomme denne efterspørgsel,” siger Michael Lauesen.

Undersøgelsen fremhæver også, at selvom der er bred enighed om betydningen af reparation, er der forskelle mellem de nordiske lande. I Finland ser 95 pct. af de adspurgte det som fundamentalt, mens Danmark ligger lidt lavere med 84 pct. Disse resultater understreger, at bilejere ønsker at sikre, at deres biler kan repareres og vedligeholdes i stedet for blot at blive udskiftet med nye køretøjer.

“En forudsætning for det er naturligvis, at der hele tiden er dygtige mekanikere med de rigtige uddannelser, som kan servicere og reparere. Derfor er jeg også glad for, at vi i FTZ Akademi regi kan tilbyde kurser, som sikrer, at alle danske mekanikere har mulighed for at dygtiggøre sig inden for både fossile køretøjer og elbiler,” siger Michael Lauesen.

About Author

Kategorier