El-delebiler fra AURA har siden januar 2018 har El-delebiler fra AURA hjulpet borgere i det østjyske på vej til arbejde, familiebesøg, storindkøb, kulturelle oplevelser og en masse andet. Nu er det slut, for den østjyske energi- og fiberkoncern har besluttet at udfase koncernens delebiler i takt med at leasingperioderne udløber i første halvdel af 2024.
”Vi ved at brugerne har været glade for muligheden, men vi kan også konstatere at markedet for el-delebiler er anderledes nu, end det var da vi startede. Det er blevet langt sværere for os at finde egnede positioner til vores biler, og borgernes brug af vores biler har været svagt faldende over de sidste år. Derfor er det rettidig omhu for os at udfase ordningen nu,” siger Klaus Hieronymus Stenger, forretningschef i AURA til AutoNews Business.
34 gange jorden rundt
Da ordningen med el-delebiler var på sit højeste, havde AURA i alt 32 biler til at servicere brugerne, men antallet er det seneste år blevet beskåret til 19. De 19 eldelebiler har kørt i alt 1.377.000 km med udgangspunkt i det østjyske, hvilket i runde tal svarer til 34 gange jorden rundt ved ækvator.
”Da vi etablerede delebilsordningen, var det dels for at få sat gang i en udvikling med elbiler og delebiler i det østjyske, og dels for at få erfaringer med e-mobilitet. Det har vi fået masser af gennem de forløbne seks år, og eldelebilerne har gjort hvad de skulle. Vi mener nu, at vi skal fokusere anderledes,” understreger Klaus Hieronymus Stenger.
AURAs nuværende eldelbiler bliver taget ud af drift i 30. juni 2024, og vil indtil da kunne benyttes. De faste brugere er blevet adviseret af AURA.
About Author
ANDRE ARTIKLER DER KAN HAVE RELEVANS FOR DIG
-
Nic. Christiansen Gruppen indvier idag NCG Huset med Arkitekturpris 2024 i hånden
-
Tidligere værkstedskædechef bliver servicechef hos Stenhøj
-
Ny uddannelse skal sikre leasingbranchen i kampen mod økonomisk kriminalitet
-
Et spring ind i fremtiden på årets Auto Awards 2024
-
Svenske Hedin Mobility Group overtager Iveco Danmark og opdeler selskabet i to enheder