Det kinesiske bilmærke BYD blev lanceret i Danmark i oktober 2022. AutoNews Business har her et lille år senere taget kontakt til BYD’s Country Manager Søren Møller Pedersen for at følge op på, hvordan det er gået for deres bilmodeller, efter at han tiltrådte som ansvarlig for mærket.
Søren Møller Pedersen kom fra en stilling hos Nielsen Car Group Bjarne Nielsen. Før det var han salgschef for Hyundai Danmark, som også er en del af koncernen Nic. Christiansen Gruppen, der også er bag BYD.
Det kinesiske bilmærke kom til landet på et tidspunkt, hvor mange mærker var i modvind bl.a. med lange leveringstider på op til et år og halvandet år. En af de salgstaler BYD gik i markedet med i efteråret 2022 var, at de kunne levere omgående. Dog skulle hver enkelt bil lige klargøres, hvilket tog to uger. TANG og HAN kunne leveres indenfor 5 måneder, men volume sælgeren BYD ATTO 3 kunne leveres omgående, hvilket var et stærkt statement, som jeg på daværende tidspunkt havde med i en artikel i Berlingske.
Forhåbningerne blev ikke indfriet i denne omgang
Da vi møder Søren Møller Pedersen sidste år, håbede han, at det nye bilmærke kunne sælge og levere 600 biler af modellen ATTO 3 inden nytår 2022. De havde på det tidspunkt godt og vel 900 på lager. Det var alle modellerne tilsammen, dog med hovedvægt på ATTO 3, der har en rækkevidde på 420 km (WLTP). På daværende tidspunkt havde den model også en startpris på 329.995 kr. TANG Premium med en rækkevidde på 400 km (WLTP) har en start pris ipå 599.995 kr. HAN med en rækkevidde på 521 km (WLTP) har en start pris på 599.995 kr.
Meget er sket med priserne i bilbranchen, efter at Elon Musk fra Tesla svingede forbrugernes sparekniv ved at sætte sine egne modeller ned over flere omgange. Det rystede bilsalget og markedet generelt.
Søren Møller Pedersen er på 3 ugers ferie i USA, hvilket gør, at det er hans kollega, vi fremlægger fortidens udtalelser.
Anders Kjær Blaaberg, PR & Marketingchef hos BYD, har siden 1. december 2022 været ansat. Han har siden BYD introduktionen til det danske marked, været med til at bygge brandet i danskernes bevidsthed, helt fra bunden. I et lille års tid har det været de tre modeller TANG, HANG og ATTO 3, som borgerne i Danmark har kunnet købe.
Ny bilmodel lanceres i næste måned
I september lancerer det kinesiske bilmærke BYD Dolphin i Danmark. Denne bilmodel er i samme segment som Fiat 500, MG4 og Peugeot 208 (Golf segmentet). Priserne offentliggøres i næste uge og det bliver i følge Anders Kjær Blaaberg til en god konkurrencedygtig pris.
Nu er jeg spændt på at høre om Møller Pedersens forhåbninger på antal slutsedler inden nytår 2022 blev indfriet og de ialt 900 på lager blev skudt afsted. Hertil svarer Anders Kjær Blaaberg:
“TANG & HANG ligger i et højt prissegment, så antallet er sammenlagt kun et par håndfulde af TANG & HANG. ATTO 3 har solgt lidt over 100 biler siden starten. Men efter 13 januar 2023 slog Tesla pusten ud af alt bilsalg, grundet deres priser blev sat betydeligt ned.” Herefter oplyser Blaaberg “BYD har store ambitioner om at være på verdensmarkedet. Der er intet, der tyder på, at BYD ikke er her om 5 og 10 år. De betragtninger er taget grundet farten og størrelsen for mærket på verdensplan.”
Kravler 224 pladser op af rangstigen
Hvis man kigger BYD yderligere i kortene er mærket nu rangeret som nr. 212 på 2023 Fortune Global 500-listen. Dette er en bemærkelsesværdig stigning på 224 pladser sammenlignet med sidste år, hvilket gør bilmærket til den hurtigst voksende kinesiske virksomhed på listen.
I 2022 rapporterede BYD en årlig omsætning på 424,061 milliarder RMB, en imponerende stigning på 96,2% i forhold til året før. Deres nye energikøretøjer (NEV’er) blev en stor succes med et samlet salg på over 1,86 millioner i 2022, hvilket cementerede deres position som verdens førende NEV-producent. Fra januar til juli 2023 opnåede de et kumulativt salg på 1,5 millioner enheder, herunder 92.469 solgte enheder i udlandet. Dette oversøiske salg oversteg faktisk deres samlede oversøiske salg for hele 2022.
I juli 2023 har BYD nu solgt over 4.800.000 nye energikøretøjer (NEV) globalt. BYD’s dedikation til teknologiske fremskridt og innovation er uomtvistelig. I 2022 oversteg BYDs R&D-udgifter RMB 20 milliarder, en stigning på 90,31% i forhold til året før. Bilmærket har ansøgt om mere end 40.000 patenter globalt med over 28.000 godkendelser, støttet af deres team på over 90.000 F&U-medarbejdere.
Med banebrydende teknologier som Blade Battery, DM-i superhybridsystem, e-Platform 3.0, CTB Technology, e4 platform og DiSus intelligente kropskontrolsystem har BYD placeret sig i spidsen af den globale elektriske mobilitetsudvikling.
Bilmærket har udvidet deres globale rækkevidde. BYDs elektriske offentlige transport er nu til stede i over 400 byer i mere end 70 lande og regioner rundt om i verden. Deres nye energi-passagerbiler er kørt ind i mere end 54 lande og regioner, herunder Japan, Tyskland, Australien, Brasilien og De Forenede Arabiske Emirater. BYD ATTO 3 har gjort en betydelig indflydelse og er blevet de bedst sælgende NEV’er i Thailand, Israel og Singapore i flere på hinanden følgende måneder. Deres planer om at etablere tre nye fabrikker i Brasilien vil yderligere styrke deres position som en drivkraft i den globale nye energiindustri.
BYD forbliver dedikerede til deres Cool the Earth by 1 °C-initiativ og stræber efter at lette udviklingen af den globale nye energiindustri og fremskynde overgangen til en elektrisk fremtid.
AutoNews Business har testet flere af BYD’s bilmodeller, bl.a. modellen BYD Tang, som du kan se her i videoen.