Bilmærke i Danmark får ny General Manager

Den globale elbilsvirksomhed NIO har ansat Kajsa Ivansson Sognefur som ny General Manager i Danmark. Hun overtager rollen fra Marius Haylor, der forbliver General Manager for NIO Norge.

Kajsa Ivansson Sognefur har et indgående kendskab til NIO, hvor hun allerede har opnået mange milepæle som Head of Power i Sverige, hvor hun har været med til at åbne seks NIO Power Swap Stationer (batteriskiftestationer). Den rolle bibeholder hun samtidig med, at hun skal stå i spidsen for NIO i Danmark.

Før Kajsa Ivansson Sognefur startede hos NIO, har hun i 15 år arbejdet med at bygge bæredygtig infrastruktur for blandt andre E.ON og har tidligere været en del af en nordisk struktur med kontor i blandt andet København. Hun har en teknisk baggrund med en Master in Civil Engineering og kendte NIO og virksomhedens innovative teknologier, længe før NIO åbnede på det europæiske marked sidste år.

“Jeg ser frem til at blive en del af NIOs management-team i Danmark, hvor jeg sammen med et allerede stærkt team kan være med til at fortsætte udviklingen. Jeg kan bidrage med en ledelsesstil og kompetencer, der kan sætte yderlige tempo i NIOs vækst og styrke de kommercielle aktiviteter i Danmark. Elbilsmarkedet er i en ekstrem udvikling, og jeg tror virkelig på, at NIOs produkter og tjenester i Europa er og bliver ved med at være en succeshistorie. Vi er på mange måder stadig i en startup-fase, men jeg har en klar vision for, hvordan vi kommer i mål og får etableret NIO i Danmark på lang sigt.”, udtaler Kajsa Ivansson Sognefur.

Kajsa Ivansson Sognefur er tiltrådt stillingen som General Manager.

About Author

Kategorier