Video fra rummet med Andreas Mogensen om EuroSkills2025 skaber wow effekt

Der skal meget til for at få de unges opmærksomhed nu om dage. Men denne video er helt sikkert med til at skabe en Wow effekt. En video fra rummet om EuroSkills2025, uddannelse og grøn omstilling. Her bringer Andreas Mogensen en fin hilsen og håb for fremtiden.

I videoen ser man Mogensen berette, at Danmark er vært for Europamesterskaberne i Skills i september 2025, hvor begivenheden afholdes i Herning. Her kommer mere end 700 deltagere fra hele Europa for at konkurrere om guld indenfor alverdens brancher og meget mere. Det er vigtigt, at vi får en masse unge uddannet – sammen med industrien, så vi i fremtiden har dygtige arbejdere, der kan være med til at løse de nye problemstillinger, som fremtiden byder på. Som for eksempel omstilling til grøn energi.

Samtidigt benytter Andreas Mogensen lejligheden til at fortælle at man oppe på rumstationen har solpaneler, som dækker alt deres energiforbrug. Og hvor batterier sørger for, at der også er strøm, når de kommer i skyggen af jorden. Han slutter sin tale med at han håber, det i fremtiden også er os danskere, der er med til at levere løsningerne på fremtidens problemer – og gør jorden til et bedre sted.”

Du kan se videoen på EuroSkills Hernings Linkedin side ved at klikke her: 
https://www.linkedin.com/feed/update/urn:li:activity:7156552668482568194/

About Author

Kategorier