Stor variation på kommunernes grønne bilflåde

En oversigt over kommunernes aktuelle bilflåder viser, at kommunernes bilflåder er blevet grønnere siden 2021, men samtidig stor variation mellem kommunerne.

De danske kommuners bilflåder består af 83,2 procent konventionelle biler og 16,8 procent grønne biler. Det viser en oversigt  foretaget af De Danske Bilimportører i samarbejde med Bilstatistik.dk, som tager temperaturen på den grønne omstilling af bilparken i kommunerne. Det er en klar forbedring fra den sidste undersøgelse fra 2021, gennemført ved kommunalvalget i 2021, hvor 92,1 procent af bilerne var konventionelle, mens 7,9 procent var grønne.

Den nye tal viser blandt andet, hvilke kommuner, der siden kommunalvalget, har kastet penge efter at omlægge deres bilpark ved at investere i grønne biler. De kommunale bilflåder er blevet grønnere, men der er stor forskel på kommunerne, siger Mads Rørvig, adm. direktør i De Danske Bilimportører.

Kommunerne spiller en central rolle i den grønne omstilling af bilparken og har gode muligheder for at gå i front, når de indkøber biler. Derfor er det også interessant, at der er stor variation i, hvor grøn bilparken er på tværs af kommunerne. Nogle kommuner går i front med en grøn indkøbsstrategi og har, i løbet af de sidste to år, kun købt opladelige biler. Eksempler herpå er Nordfyns, Samsø og Ærø Kommune.

Indkøbsstrategien hos de enkelte kommuner er selvsagt vigtig for, hvordan sammensætningen bliver i de kommunale bilflåder. Grøn omstilling er højt prioriteret politisk både nationalt og lokalt, og kommunerne har mulighed for at gå forrest og vise grøn omstilling i praksis” siger Mads Rørvig, adm. direktør i De Danske Bilimportører.

 

About Author

Kategorier