Ved at en 28-årig hærværksmand i sidste uge knuste fem butiksruder i midtbyen Kolding, har han modtaget et erstatningskrav på 66.000 kr. Beløbet omfatter kun de knuste ruder i ejendomme ejet af Pierre Ejendomme A/S, hvilket gør, at det ikke er utænkeligt, at der kommer flere til, oplyser Pierre Legarth, der også er stifter og bestyrelsesformand for lakeringsvirksomheden Pierre.dk, udover sit virke som byggematador
Hærværksmanden har fået tilsendt ovenstående erstatningskrav underskrevet af Pierre Legarth, da Legarth ejer flere af de ejendomme, der er ydet hærværk..
”Det skal selvfølgelig have konsekvenser, når man ødelægger andres ejendom. Det er jo glædeligt, at gerningsmanden er fundet, og jeg håber bare, at han har fortrudt sine handlinger. For det allervigtigste er, at han får en lærestreg og ikke gør det igen, siger Pierre Legarth, som efter episoden delte overvågningsbilleder af den hætteklædte hærværksmand og desuden udlovede en dusør på 10.000 kroner for det rigtige tip” har Pierre Legarth udtalt til JydskeVestkysten.
Dusøren kommer Pierre Legarth dog ikke til at betale, da Sydøstjyllands Politi havde allerede ved første anmeldelse en formodning om, hvem gerningsmanden var. En formodning, der viste sig at holde stik, oplyser vicepolitiinspektør ved Sydøstjyllands Politi,
Den 28-årige mand, som nu er sigtet, var allerede anholdt samme nat efter at have smidt en brosten mod et hus nær Banegården, såvel en sten mod en bil. Han blev løsladt efter en nat i detentionen i Vejle, men blev anholdt igen, da den nye anmeldelse kom tirsdag.
En gråzone
Selvom Legarth ikke skal betale dusøren, kan det blive en dyr omgang, hvis ikke erstatningskravet bliver betalt, fortæller han.
– Sådan nogle skader udløser en selvrisiko per ejendom – og den er ret høj. Det her må altså siges at være en selvhenter, så jeg både håber og forventer, at erstatningen bliver betalt. Men måske vi kan lave en afbetalingsordning, tilføjer Pierre Legarth, som ved at dele overvågningsbillederne på Facebook faktisk også selv risikerer at skulle punge ud.
Det er ulovligt at dele overvågningsmateriale med offentligheden. Men det ved Legarth godt, for det er hverken første eller sidste gang, han gør dette.
– Det vil jeg også gøre i fremtiden. Uden tvivl. Jeg ved godt, at det er en gråzone, men hvis det kan hjælpe med opklaringen, så er det jo en del af gamet. Den risiko er jeg klar til at løbe.
Pierre Legarth oplyser, at der endnu ikke har været noget retsligt efterspil vedrørende offentliggørelsen af overvågningsbillederne
About Author
ANDRE ARTIKLER DER KAN HAVE RELEVANS FOR DIG
-
Nyt samarbejde vil øge konkurrencedygtighed og salgsvolumen på nordiske markeder
-
To kendte spillere indgår partnerskab
-
Aston Martin-direktør skal accelerere salget hos Energi360
-
Danmarks første privatfinansierede ladestation for el-lastbiler indviet på Fyn
-
Van Mossel udvider med omfattende udvalg af nyere brugte personbiler i Nordsjælland.