SKAD i front hvad angår skadede elbiler

Sikkerhed og kvalitet i skadesarbejde er altafgørende for den danske brancheorganisation SKAD. Et mangeårigt arbejde for at klargøre SKAD’s medlemmer indenfor reparation af trafikskadede elbiler har været højt på dagsordenen. Også et tæt samarbejde i den internationale paraplyorganisation AIRC International om trafikskadede elbiler og tætte kontakter over Atlanten har bidraget til udvikling af en stor mængde af viden og materiale for det danske eftermarked.

“Den grønne omstilling er bedst hjulpet med, at så få elbiler brænder som muligt, og her er netop skadesarbejde en stor del af opgaven vi skal løse i autoskadebranchen”, siger Thomas Krebs til AutoNews Business.

Forbrugersikkerhed står derfor højt på SKAD’s dagsorden. Man undrer sig måske over, at SKAD som brancheforening arbejder med forbrugersikkerhed, men faren for stød og brand kan være et faktum, hvis inkompetente kræfter, udpeget af forsikringsselskaber, ikke håndterer en gul eller rød skade korrekt, hvilket kan føre til stød og brand på et senere tidspunkt. Derfor er det vores klare målsætning, at få lovgivning på banen, da private certificeringsordninger ikke er det papir værd, de er skrevet på, hvad angår reparation af trafikskadede elbiler.

Tilbage i 2016 afholdt brancheorganisationen de første sikkerhedskurser for SKAD’s medlemmer, så at man var forberedt på, at ”strømmen” kommer. Her tales der i følge Thomas Krebs om spændinger på mellem 400-900 volt DC, som er absolut dræbende, hvis man kommer i kontakt med det.

SKAD’s arbejde påbegyndte effektivt i 2018, hvor deres indsats havde målsætning om, at fremstille en guideline om arbejdsmiljø i forbindelse med skadesarbejde på elbiler. Før det havde de været i dialog med Arbejdstilsynet, men uden resultat.

Siden 2019 har SKAD udgivet diverse Guidelines, hvoraf en er om arbejdsmiljø, som var den første udgivelse, der skulle hjælpe hvordan man håndterer trafikskadede elbiler på et karrosseriværksted. Her fastlagte SKAD for første gang skadestyper i grøn, gul og rød. Guidelinen for autolakerere fulgte kort efter.

Et år senere blev brancheorganisationen optaget i den tværministerielle arbejdsgruppe under Beredskabsstyrelsen, som har haft til opgave at vidensdele, udarbejdelse af vejledninger og have en generel dialog om de opgaver, som den nye teknologi medfører. I de 2023 udgivne vejledninger fra Beredskabsstyrelsen, der havde til opgave at informere om blandt andet trafikskadede elbiler og brand, har SKAD i følge organisationens direktør Thomas Krebs fået rollen som den vidende part på netop trafikskadede elbiler.

Thomas Krebs oplyser til AutoNews Business, at organisationen også har udgivet en kort guide til autoophuggere omkring skrotning af skadede elbiler, og i 2022 fulgte guideline om Best Praksis ved skadede elbiler. Samme år modtog DBFU medlemmer SKAD’s checkliste ved salg af brugte elbiler.

Organisationen er også fremkommet med en omfattende guide til ophuggere omkring hele håndteringsområdet, bygninger sikkerhed og skrotning af elbiler, samt håndtering af de store lithium-ion batterier. Denne har udelukkende været til rådighed for DAG medlemmer. Samtidigt udarbejdede SKAD retningslinjer for transport af trafikskadede elbiler, herunder sikkerhedsforanstaltninger ved afhentning af disse på vejen.

Ligeledes har man i følge Krebs påbegyndt afholdelse af specialkurser for blandt andet DBFU medlemmer og medlemmer af Maskinhandlerforeningen indenfor køretøjer der drives af et lihtium-ion batteri og alle forhold, der følger med.

Senest er en udgivelse af en Guideline om frakobling af trafikskadede elbiler, for at undgå misforståelser og i særdeleshed beskrive arbejde der skal udføres og situationer hvor reglerne gælder.

Thomas Krebs oplyser, at SKAD er dybt involveret i det lovforberedende arbejde, som tilbage i 2021 udmøntede sig i et forslag til Folketinget, fremsat af Venstre, med SKAD’s materiale som baggrund.

Her i 2024 har SKAD fremlagt konkrete forslag til indførelse af lovgivning på Christiansborg, hvad angår de gule og røde skadestyper på elbiler. Senere i år er planen, at udbyde et Level 4 kursus, der er beregnet til autoskadeværksteder, som netop tager udgangspunkt i den øgede fare, som særligt de gule og røde skader medfører.

“Vi er en mindre nichepræget forening, men vores dagsorden er stærk faglig tilgang og indsigt, hvilket har stor betydning for vores medlemmer. Vi skal klæde dem ordentligt på, så de mange udfordringer i pipelinen kan håndteres”, afslutter Thomas Krebs.

About Author

Kategorier