Så er afstemningen åbnet til bil- autobranchens prisuddeling Auto Awards 2023

De nominerede er nu offentliggjort i 25 kategorier til bil- og autobranchens awardshow Auto Awards 2023, hvilket gør at afstemningen er åbnet. En kæmpe stor, udvidet og kompetent jury på 38 jurymedlemmer bestående af blandt andet fagfolk fra brancheorganisationer, grossister, specialister har vurderet dette års indstillinger i de forskellige Award kategorier. Heraf er 15 fremtrædende motorredaktører / -journalister, der har vurderet årets Award kategorier indenfor køretøjer.

Der har i år været over 200 indstillinger fra branchen og juryen, hertil skal tillægges årets køretøjer, hvilket er rigtig godt. Mange af indstillingerne har igen udstrålet at branchen er i strålende udvikling med fokus på bl.a. vækst, nye forretningsområder, digitalisering, bæredygtighed og kreativitet i alle afskygninger.

Udvælgelsen af de endelige vindere foretages blandt de nominerede på baggrund af juryens stemmer, bil- og autobranchens stemmer samt offentlighedens stemmer afgivet på autoawards.dk. Vinderen kåres i de 25 forskellige kategorier til det store spektakulære awardshow, hvor den røde løber rulles ud i Cirkusbygningen i København tirsdag den 21. november 2023.

Afstemningen løber en måned

De tre parters stemmer vægter på følgende måde juryens stemmer (50%), Bil- og autobranchens stemmer (25%) og offentlighedens stemmer (25%).

I kategorierne, der vedrører køretøjer, er der nedsat en biljury bestående af 15 motorjournalister, hvor deres stemmer vægter 80% og offentlighedens stemmer vægter 20%.

Efter juryens voteringer har Christensen Kjærulff, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab & KPMG statsautoriseret revisionspartnerselskab stået for optællingen, der har givet udfaldet af dette års nominerede. Efter hele afstemningen har kørt overfor branchen og offentligheden, vil revisionsselskaberne igen stå for optællingerne i de forskellige kategorier.

Bilåret 2023 har budt på en del spændende billanceringer, samt flere nye bilmærker har fundet vej til nominering til bil- autobranchens prisuddeling Auto Awards 2023. I år er elektrificeringen kommet endnu mere til udtryk blandt de nominerede bilmodeller, samt de kinesiske bilmodeller er blevet meget mere synlige i de forskellige kategorier.

Sidste år tikkede der 65.453 stemmer ind på de nominerede

Sidste år kom der over 65.453 stemmer ind på de nominerede til bil- autobranchens prisuddeling Auto Awards, hvilket var rekord.

Fotoet viser sidste års stolte vindere og dette års Auto Awards 2023 afholdes i Cirkusbygningen tirsdag 21. november 2023, hvor årets vindere kåres.

Afstemningen er åbnet 18. oktober 2023 og alle kan være med til at stemme på dette års nominerede til Auto Awards 2023 ved at klikke ind på http://www.autoawards.dk

About Author

Kategorier