REA Erhvervsbiler overtager veletableret lastvognscenter i København

Når vi hopper ind i det nye år overtager REA Erhvervsbiler A/S virksomheden Avedøre Lastvogns Center  Det strategiske opkøb repræsenterer en betydelig milepæl for REA Erhvervsbilers vækststrategi og deres ønske om at udvide deres engagement i at betjene erhvervslivet i og omkring København.

REA Erhvervsbiler A/S sælger og servicerer IVECO og Fiat Professional, samt brugte erhvervsbiler.

”Afdelingen på Avedøre Holme er strategisk godt placeret og med vores tilstedeværelse her, er vi sikre på, at vi vil skabe værdi for vores kunder, både dem med varevogne og lastbiler” udtaler REA Erhvervsbilers administrerende direktør, Gert Hansen.

Og fortsætter: “Det er ikke kun en ny afdeling, men også et fortsat engagement fra de nuværende ejere Kim og Jan Sørensen og deres  medarbejdere, der følger med. Vi ser frem til at fortsætte den høje kundeservice og ekspertise, som kunderne er vant til fra Avedøre Lastvogns Center. Med overtagelsen følger der også den store erfaring Kim og Jan, samt de dygtige medarbejdere har opbygget gennem mange år, hvilket giver os et endnu større know-how i reparation af lastbiler.” 

Dialog om overtagelse har stået over længere tid

Nuværende Jan Sørensen udtaler ”Vi har kigget ind i fremtiden og vurderet, at det nu er et godt tidspunkt for os at give stafetten videre. REA Erhvervsbiler A/S kommer med et stærkt værdisæt og efter en del møder, har vi godt kunne se os selv blive en del af virksomheden.

Bedre tilstedeværelse styrker fremtiden

Overtagelse skaber nye værdifulde muligheder for REA Erhvervsbilers kunder og samtidig styrke REA Erhvervsbilers position som udbyder af erhvervskøretøjer på Sjælland.

”Vi har længe været på udkig efter lokaler i Københavnsområdet, hvor vi kan tilgodese vores kunder med lastbiler. I vores Glostrup afdeling kan vi kun tage imod varebiler og det vil vi forsætte med at gøre, men nu kan vi også tilbyde et centralt punkt i København til både vare- og lastbilskunder.” slutter Gert Hansen.

Handlen falder endeligt på plads primo januar 2024.

About Author

Kategorier