Polestar når milepæl

Polestar annoncerer de første leveringer af den markant opgraderede Polestar 2 til danske og internationale kunder, der understøtter virksomhedens fortsatte vækst. 

Polestar 2 var mærkets første volumenbil, som blev sat i produktion i 2020. I løbet af bare tre år, er der blevet fremstillet over 150.000 biler.

Også de første danske Polestar-kunder har netop modtaget leveringer på den nye og opdaterede Polestar 2 modelår 24, der kommer med forbedret rækkevidde, ny elmotor, øget batterikapacitet, flere hestekræfter og hurtigere opladning. 

Polestar 2 modelår 2024 leveres med attraktive og premium Pilot- og Plus-udstyrspakker. Alle danskere, der har bestilt en Polestar 2 modelår 2024 med Pilot-og Plus-pakkerne, får – uanset hvornår de har bestilt – glæde af den attraktive kombination af Pilot- og Plus-udstyrspakkerne, som Polestar har lanceret.

Thomas Ingenlath, CEO for Polestar, udtaler til AutoNews Business: “Den opgraderede Polestar 2 er den bedste version til dato. Med forbedret software, bedre kvalitet, længere rækkevidde og hurtigere opladning, understøtter den vores fortsatte vækst hos Polestar.”

Polestar 2-bilens Long range Single motor er nu certificeret til op til 654 km WLTP, og den maksimale DC-opladningshastighed er nu op til 205 kW for versioner med et nyt 82 kWh-batteri. De nye motorer er mere energieffektive, og med en overgang til baghjulstræk på Single Motor-varianten, og med bagmotoren som primær drivkilde for Dual Motor-varianten, bliver Polestar 2 endnu sjovere at køre i, da kraftoverførslen nyder godt af den ændrede vægtfordeling mellem hjulene. 

Polestar 2 modelår 2024 inklusive Pilot- og Plus-udstyrspakker er tilgængelig med en startpris fra dkk 390.000.

 

About Author

Kategorier