Vognmand Poul Eli Nymann har netop monteret Bridgestones TPMS på et vogntog for at overvåge dæktrykket på alle hjul. Et forkert lufttryk i dækkene koster hvert år vognmændene mange penge på øget brændstofforbrug, ujævnt slid af dækkene og dæksprængninger, så der er god økonomi i løbende at holde styr på dæktrykket.
Kristian Wulff er chauffør hos Poul Eli Nymann og tester Bridgestones dækovervågningssystem på sin lastbil og trailer. Han er allerede ret begejstret:
– Som det ses på billederne, er det meget præcise informationer, man kan læse på hvert enkelt hjul. Det må alt andet lige give god grund til at tro på, at man kan undgå nogle dæksprængninger ved for lavt dæktryk. Og kan du undgå bare to sprængte dæk, så er prisen jo tjent hjem.
TPMS fungerer på den måde, at der er sensorer på alle hjul, som måler dæktrykket og sender løbende besked til en app, som både chaufføren og vognmanden har adgang til. Her kan de aflæse dækkets tilstand, og om der er brug for handling.
– Alt i alt giver app-en chaufføren en øget opmærksomhed på at få tjekket sine dæk – så man griber ind i tide og undgår uheld med sprængte dæk – det gælder jo både driftssikkerhed og sikkerhed for de øvrige trafikanter, siger Kristian.
– App-en fungerer godt. Den er nem at bruge og ret følsom. Du får et ret godt helhedsindtryk, men selvfølgelig skal du stadig gå en tur rundt om bilen og tjekke dæk og andet udstyr, understreger han.
Kristian mener, at app-en er en rigtig god hjælp til uerfarne chauffører, der ikke har den samme fornemmelse for bilen som de mere erfarne:
– Som ny har du nok at se til, så det er en god backup, at kollegerne på kontoret kan holde øje med dæktrykket – og give chaufføren besked, hvis der er noget, han skal tjekke op på. Det giver rigtig god mening.
Hvad er TPMS: Tyre Pressure Monitoring System
Med Bridgestones avancerede dæktryksovervågningssystem kan flådeejere overvåge alle bilernes dæktryk fra centralt hold samtidig med, at den enkelte chauffør får informationer om dækkene på en app. Med det totale overblik kan flådeejere mindske køretøjernes nedetid, forlænge dækkenes levetid og spare brændstof.
Dækovervågningssystemet er nemt at installere og nemt og overskueligt at aflæse. Der installeres sensorer på eksisterende dækventiler, som sender data til det centrale system og til chaufførens app hvert 6. sekund.
About Author
ANDRE ARTIKLER DER KAN HAVE RELEVANS FOR DIG
-
Vinterdæk – pas på med at vælge dæk udelukkende efter prisen
-
Ekstremt vejr øger risikoen for aquaplaning – er du klædt på til det?
-
Bridgestones Potenza Sport A er produceret med 55 % genbrugte og genanvendelige materialer
-
Tyskland giver 75% rabat i beskatning af firmabiler på el
-
Gratis invitation: Få succes med dine YouTube influencer kampagner på de sociale medier