Det lå i kortene og nu er et strategisk samarbejde officielt. BYD Danmark og Skorstensgaard har netop offentliggjort deress strategiske partnerskab, der vil udvide adgangen til BYD’s elektriske køretøjer markant.
Fra begyndelsen af 2. kvartal 2024 vil kunder i Aalborg, Randers, Herning, Kolding og Køge kunne prøvekøre, afhente og få serviceret deres BYD-elbil direkte fra udvalgte, lokale Skorstensgaard-lokationer.
Samarbejdet mellem verdens største elbilproducent, BYD, og den veletablerede bilværkstedskæde, Skorstensgaard, der er fuldt udstyret til at servicere og vedligeholde elbiler markerer et betydeligt skridt i retning af at gøre elbiler mere tilgængelige for danskerne.
Søren Møller Pedersen, Country Director for BYD Danmark, udtaler til AutoNews Business: “Dette partnerskab er et vigtigt skridt i vores mission om at gøre elektrisk mobilitet tilgængelig for alle. Skorstensgaard er en ideel partner med deres imponerende servicefaciliteter og høje standarder både indenfor servicering og kundetilfredshed.”
BYD skaber ikke blot et tættere forhold til kunderne, men dette partnerskab understreger også BYDs nationale servicenetværk, der omfatter både Skorstensgaard og Terminalen.
Anders Skorstensgaard, administrerende direktør i Skorstensgaard, tilføjer: “Vi er meget begejstrede over, at vi bliver autoriseret servicepartner for BYD-elbiler og dermed kommer til at bidrage aktivt til elektrisk mobilitet i Danmark. Vi er stolte og ydmyg over den anerkendelse vi har fået af BYD Danmark, og glæder os til at servicere BYDs kunder. Rent kvalitetsmæssigt er BYD et stort og anerkendt brand, der p.t. er verdens største elbils producent. Det harmonerer rigtig godt med vores meget høje kundeservice og kvalitetsniveau. Derfor er det, det helt perfekte match.”
Dette samarbejde markerer et vigtigt skridt for både BYD og Skorstensgaard og bekræfter deres engagement i at levere førsteklasses service og banebrydende elektrisk mobilitet til danske kunder. Skorstensgaard er for nylig blevet en del af Nic Christiansen Gruppen, som også står for importen og salget af BYD i Danmark. Dette åbner op for spændende synergier og udviklingsmuligheder, hvor man i fællesskab kan trække på hele koncernens styrker.
Søren Møller Pedersen udtaler: “Vi i Nic Christiansen Gruppen er glade for at kunne trække på synergierne i organisationen og derved opnå de bedste udviklingsmuligheder for vores individuelle forretningsmål og koncernens samlede målsætning. Vi rykker tættere på kunden i dette samarbejde og udnytter alle de stærke ressourcer i et samarbejde som dette.”
About Author
ANDRE ARTIKLER DER KAN HAVE RELEVANS FOR DIG
-
K.W. Bruun har skiftet navn til Wismo Group
-
Sværvægter-varebiler får SweMaints mobile værksteder til at præstere i døgndrift
-
Som en del af strategien ønsker MEKO at øge brugen af MEKO-navnet på tværs af selskaber og lande
-
Digitale løsninger frigiver tid og skaber vækst hos autoværksteder
-
Prisregn til Auto Awards 2024 der samtidigt fejrede 10-års jubilæum