Brancheorganisationen AutoBranchen Danmark udgiver nu en guide, der skal klæde branchen på til forhandlingerne med forsikringsselskaberne, samt rådgivning til samarbejdet mellem lak og karrosseri.
Årsagen er at AutoBranchen Danmark i fjor udgav en rentabilitetsanalyse af skadesbranchens økonomi, samt afholdt debatarrangementer om branchens fremtid. Her oplevede brancheorganisationen et ønske om at stå bedre i forhandlingsøjemed med forsikringsselskaberne. Samtidig har medlemsundersøgelser blandt AutoBranchen Danmarks medlemmer vist, at der for manges vedkommende ikke er blevet genforhandlet samarbejdsaftaler med forsikringsselskaberne i årevis.
“Forsikringsselskabernes indkøbspres er mange steder virkelig voldsomt. Samtidig står skadesbranchens ejere og værkførere i forhandlingssituationen ofte over for nogle benhårde talknusere, som ikke giver ved dørene og hvor det gælder om at være så velforberedt, som man kan. Derfor har vi lavet denne guide, der forhåbentlig kan give skadesbranchen lidt flere gode kort på hånden, når forhandlingerne finder sted,” udtaler Nicky Bobak, eftermarkedschef i AutoBranchen Danmark.
Den næsten 40 sider lange guide indeholder alt fra huskelister, regneeksempler og tips og rådgivning til alle dele af forhandlingen, ligesom den også indeholder viden om samarbejdet med forsikringsselskaberne.
“Vi har lavet en guide, hvor vi forsøger dels at klæde branchen på med forskellig baggrundsviden og hvor vi dels forsøger at være så konkrete som mulige i forhold til den enkelte forhandling, og alle ting, der er gode at huske at lave aftaler for,” siger Nicky Bobak.
Forhandlingsguiden bliver offentliggjort på AutoBranchen Danmarks hjemmeside i næste uge, ligesom den i fysisk form bliver sendt ud til alle deres medlemmer i slutningen af februar.
About Author
ANDRE ARTIKLER DER KAN HAVE RELEVANS FOR DIG
-
K.W. Bruun har skiftet navn til Wismo Group
-
Sværvægter-varebiler får SweMaints mobile værksteder til at præstere i døgndrift
-
Som en del af strategien ønsker MEKO at øge brugen af MEKO-navnet på tværs af selskaber og lande
-
Digitale løsninger frigiver tid og skaber vækst hos autoværksteder
-
Prisregn til Auto Awards 2024 der samtidigt fejrede 10-års jubilæum