Norsk Elbilforening vil aflyse 2025-mål for elektriske varebiler

Christina Bu der er generalsekretær i Norsk Elbilforening mener, at man ikke har nogen chance for at nå målet om 100 procent lette el-varebiler i nybilsalget i 2025. Elbilforeningen foreslår, at opgive klimamålet og vil hellere forpligte sig til et nyt klimamål, som de norske politikere rent faktisk forsøger at nå.

“Det kan se ud til, at politikerne glemmer varebilerne”, siger Christina Bu, der har mange forslag til tiltag for at få flere el-varebiler på vejene i Norge. Derfor inviterede Elbilforeningen op til weekenden til et møde med titlen “Elvarebil – det glemte klimamål”. Både for at få bedre luft, mindre støj og for at reducere udledningen af ​​drivhusgasser, burde elektrificering af erhvervskøretøjer have været meget højere på dagsordenen,” mener generalsekretæren.

Nyt mål: Alle nye varebiler skal være emissionsfrie i 2027


Selvom vi er klar over, at 2025-målet for de lette varebiler er gået tabt, er det på tide at løfte vores ambitioner,” siger Bu.

Norsk Elbilforening foreslår, at fremskynde klimamålet for de tungere varebiler. Her er det norske Stortingets mål, at de skal være emissionsfrie i 2030. Et nyt klimamål skal gælde for alle nye varebiler, både tunge og lette, og salg af nye biler til disse erhvervskøretøjer skal være emissionsfrit i 2027.

I den norske bilflåde er hele 15 procent varebiler, men de står for hele 27 procent af CO2-udledningen. Emissionerne er støt stigende. Det drejer sig om en halv million varebiler.

Elbilforeningens ønske og råd til Stortinget i Norge, er at samle klimamålene for lette og tunge varebiler og sætte et overordnet mål for el-varebiler i 2027.

“Det kan være svært at nå det her mål også, men det er vigtigt. Uden elektrificering af de mange erhvervskøretøjer, vil vi ikke være i stand til at reducere de nødvendige udledninger,” udtaler Bu.
Og fortsætter: “Stortinget bør vedtage det nye klimamål for varebiler, når de skal behandle den nationale transportplan til foråret. Og så skal de skynde sig at sætte tiltag i værk, der sikrer, at det kan betale sig for virksomhederne at vælge emissionsfrit.

Elektrificeringen af ​​varebiler halter langt, langt efter personbilerne. ─ Uden elektrificering af de mange erhvervskøretøjer vil vi ikke være i stand til at skære ned på de nødvendige emissioner, mener Christina Bu fra Norsk Elbilforening.

About Author

Kategorier