Igår var AutoNews Business til åbningen af det første NIO Space i Danmark
Den globale elbilsvirksomhed NIO inviterer nu brugerne indenfor i det første danske NIO Space, der åbnede igår på Islands Brygge ved Radisson Blu i København . Her kan danskerne opleve 133,5 km2 nye NIO-lokaler med premium elbiler til prøvekørsel i op til 30 minutter og NIO Life-produkter. Åbningen er et centralt element i NIOs etablering på det danske marked, hvor man vil skabe et stærkt community blandt NIOs brugere.
Det nye tiltag kan tænkes iværksat som en Plan B, da byggeriet for NIO House på Kultorvet i København trækker i langdrag, grundet bl.a. udskiftning af arkitektfirma etc.
Det nye fysiske mødested NIO Space gør NIO endnu mere tilgængeligt, for alle vil nu kunne komme forbi til en snak med NIOs medarbejdere og en gratis prøvetur, ligesom det er muligt at booke prøveture i samtlige modeller online. I NIO Space vil der i åbningstiderne på hverdage kl. 10.00 – 18.00 og lørdag / søndag kl. 11.00-16.00 altid stå NIO-personale klar til en snak om eksempelvis at leje og udskifte batterier, eller hvordan NIOs højteknologiske biler.
NIO Space, der er forløberen for det store NIO House, som endnu er under opbygning, er 17,8 m langt, 7,6 m. bredt, og let at komme til fra København og omegn.
– Hos NIO er det, der driver os, visionen om en lysere fremtid. Det er den vision, vi kalder ‘Blue Skye Coming’. Det er vigtigt for os, at vores brugere kan se sig selv i den vision, og derfor er det afgørende, at NIO er en brugercentreret virksomhed. Vi er allerede i tæt kontakt med vores brugere gennem NIO-app’en, hvor brugerne har mulighed for at engagere sig og tage del i fællesskabet, men for at få succes er fysiske mødesteder essentielle. Vi arbejder i øjeblikket på at færdiggøre NIO House midt i København, men mens vi venter, er vi utroligt glade for nu at kunne møde vores brugere i NIO Space eller vores mini NIO House, som vi kalder det, siger Anja Bruun Meineche, Head of User Development & User Relation for NIO Danmark.
– Vores NIO Houses og NIO Spaces er vigtige for forståelsen af, hvad og hvem NIO er. Det er ikke et klassisk bilhus eller showroom, men et sted hvor vi inviterer brugerne til at blive en del af fællesskabet. De udstråler kernen af NIOs brand, både visuelt med lokalernes skandinaviske minimalisme og premium design, men også som et samlingssted, hvor brugerne for eksempel kan få en kop kaffe og deltage i events.
Under åbningen taler AutoNews Business med NIO’s nye General Manager Kajsa Ivansson Sognefur, der udtaler “Vi oplever iøjeblikket en positiv forandring på det danske markede efter at NIO blev lanceret i Danmark i 2022. Iøjeblikket oplever man en fremgang i bilsalget. Endvidere har vores SWAP station i Slagelse fået en rigtig god start, hvor der flere tusinde batteriskifte siden åbningen, da der har været mange turister i Danmark med en NIO bil”.
I følge NIO er der på nuværende tidspunkt en god interesse omkring firmaets bilmodeller på det danske marked, hvoraf den mest solgte er EL6 og herefter ET5 Touring.
Her ses fotos fra åbningen af det nye NIO Space på Islandsbrygge.