Der er positivt nyt fra Opel, der kan oplyse, at Frontera-navnet gør comeback i Opels modelprogram. I 2024 præsenterer den tyske bilproducent en helt ny SUV. Den kommer til at byde på nye smarte funktionaliteter, en ny og mere robust fortolkning af Opels design filosofi, der også indeholder Opels karakteristiske Vizor-front, og så bliver det den første model der bærer Opels nyfortolkning af ”Blitz” logoet. Den nye Frontera kommer som fuld-elektrisk bil fra introduktionsstart.
Opels CEO Florian Huettl fortæller: ”Navnet ”Frontera” er ideelt til vores nye spændende SUV. Den udstråler en stærk karakter og vil placere sig helt central i markedet”.
Den nye Frontera bliver en rummelig og alsidig SUV, der vil appellere til både familier og kunder med en aktiv livsstil. Den viderefører mærkets tradition for at tilbyde velbyggede, ergonomiske, brugervenlige biler med nyeste teknologi til den brede befolkning.
Med udsigten til at introducere to fuld-elektriske modeller i 2024, hhv. Frontera og næste generation af Grandland, markererer året en vigtig milepæl for den tyske bilproducent frem mod at blive et fuld-elektrisk bilmærke i 2028. Opel vil derefter kunne tilbyde mindst én fuld-elektrisk variant af hver model.
Opels fuld-elektriske modelprogram består i øjeblikket af Corsa Electric, Mokka Electric, Astra Electric, Astra Sports Tourer Electric samt de to rummelige modeller Combo Electric og Zafira Electric.
Opel offentliggører flere detaljer samt de første billeder af den nye Frontera i løbet af de kommende uger.
About Author
ANDRE ARTIKLER DER KAN HAVE RELEVANS FOR DIG
-
Rekordinteresse for Auto Awards 2025 – over 17.500 danskere har allerede stemt på årets nominerede
-
Kampen tages op mod vintervejret i samarbejde med bilimportør
-
Generationsskifte: Bytter chefrollen ud med titlen som værkfører
-
Eftermarkeds- og flådemesse er netop afholdt i Odense og København
-
Milepæl på 500.000 elbiler på hver sin side af Øresundsbroen
