Frimann Hansen Automobiler A/S er navnet for ny fusion i bilbranchen

Idag kan AutoNews Business bringe en længe ventet historie, som redaktionen har fulgt fra sidelinien. Den nye fusion er nu en realitet og er mellem en del af Frimann Biler A/S og Henrik Hansen Automobiler. De to markante aktører inden for bilindustrien er nu klar til et nyt kapitel på vej mod fremtidens transportoplevelser.

Begge virksomheder har allerede solide rødder, og derfor bygger fusionen på en overbevisning om at udfolde potentialet i deres fælles kerneværdier. Respekt, gennemsigtighed, kvalitet og mindeværdige oplevelser der fortsat skal sikre deres engagement i at skabe et sundt arbejdsmiljø og levere høj kundetilfredshed hos alle deres kunder.

Nye fordele 

Med fusionen af to sunde virksomheder, kommer det alle til gode. Frimann Hansen Automobiler får en imponerende tilstedeværelse på Sydsjælland, Lolland og Falster med 4 moderne bilhuse, og kan se et potentiale for at udvide sortimentet og tilbyde en endnu bredere vifte af valgmuligheder og fleksibilitet til kunderne.

Sammen repræsenterer man fremover syv anerkendte bilmærker. Frimann Biler A/S indgår med mærkerne Hyundai og Stellantis (Citroën, Opel & Fiat/Fiat Professional) og Henrik Hansen Automobiler bringer Stellantis mærkerne (Peugeot, Citroën, Opel, Fiat/Fiat Professional), Mitsubishi og Hongqi med sig ind i fusionen.

Toyota fortsætter separat i de nuværende rammer i Maribo og på Energivej 2 i Nykøbing Falster, under navnet Frimann Biler A/S. I Maribo vil Frimann Biler, udover Toyota, fortsat være autoriseret værksted af mærkerne Citroën, Opel og Hyundai.

Fremover tæller den fælles medarbejderstab nu mere end 75 dedikerede medarbejdere, og det kan give en unik dynamik, ved at man udnytter de fælles kompetencer. I følge de nye ejere er en af de fornemmeste opgaver at kombinere den ekspertise, erfaring og fremsynethed, som begge virksomheder bringer til bordet.

Ledelsesstrategi og fremtidige planer

Marts 2024 lyder startskuddet for Frimann Hansen Automobiler. Sammen har de lagt en plan for de næste 10 år, som byder på nye perspektiver inden for transportområdet og organisering heraf. Deres strategi er at fremtidssikre en fortsat udvikling af forretningen på alle områder.

Ejerne inddrager det bedste fra begge virksomheders traditioner og erfaring og tror på, at en ledelsesstrategi med fokus på bæredygtighed og social ansvarlighed, er den eneste fornuftige vej videre, og dette kommer til at danne grundlag for deres fremtidige beslutninger.

Nye udfordringer

Det er tid til nye udfordringer for Frederik Hansen, som træder til side i forbindelse med fusionen og overrækker “bilnøglerne” til Kristian Hansen og Kim Frimann.

“Et helt år har vi sammen arbejdet intensivt på denne fusion, og det fylder mig med glæde at se, at vi er kommet godt i mål. Nu føler jeg mig sikker ved tanken om, at overlade stafetten til min bror Kristian, mine dygtige kolleger, Kim Frimann og hele Frimann Hansen Automobiler. Selv har jeg i løbet af denne proces mærket, at tiden er moden til at prøve noget nyt, finde ny inspiration og styrke mine kompetencer. Derfor siger jeg et hjerteligt farvel til en organisation, jeg har haft den største kærlighed og ære af at lede. Jeg skal ud at finde mit næste spændende projekt, og det gør jeg med hjertet fuld af og med den største respekt for Henrik Hansen Automobiler og nu også Frimann Hansen Automobiler. En kæmpe stor tak til alle mine fantastiske kolleger og loyale kunder. Vi ses derude på vejen, på fire hjul.” udtaler Frederik Hansen til AutoNews Business.

About Author

Kategorier