God aktivitet på flere markeder har givet pote, EU-bilsalget voksede i første kvartal. Blandt elbilerne var der også vækst, og her var Danmark endnu engang blandt landene med mest fremgang
På trods af en lille tilbagegang i EU-bilsalget i marts landede resultatet for første kvartal på næsten 2,8 millioner nye biler og en vækst på 4,4 procent sammenlignet med første kvartal sidste år. Alle de fire største markeder, Frankrig, Tyskland, Spanien og Italien, oplevede vækst.
“EU-bilsalget har holdt et fint niveau i første kvartal af 2024, selv med et lille fald i marts. Vi glæder os over, at der overordnet har været høj fart på bilsalget på flere af de europæiske markeder,” siger Mads Rørvig, adm. direktør for De Danske Bilimportører.
Elbilsalget var også i vækst i EU i første kvartal. Der kom godt 330.000 nye elbiler ud på EU’s veje, hvilket er 3,8 procent flere end i første kvartal af 2023. Første kvartal bød på store udsving i elbilsalget fra land til land, men endnu engang var Danmark blandt landene med de største fremgange:
“Det er positivt, at Danmark sætter et godt eksempel for mange af de øvrige EU-lande. Hvis det skal fortsætte, kræver det dog, at afgifterne holdes i ro. Der er flere eksempler på, hvordan elbilsalget er gået i stå i flere af vores nabolande, hvor de økonomiske incitamenter er blevet fjernet for tidligt. Det kan vi stadig nå at undgå i Danmark,” siger Mads Rørvig, adm. direktør i De Danske Bilimportører.
About Author
ANDRE ARTIKLER DER KAN HAVE RELEVANS FOR DIG
-
Nic. Christiansen Gruppen indvier idag NCG Huset med Arkitekturpris 2024 i hånden
-
Tidligere værkstedskædechef bliver servicechef hos Stenhøj
-
Ny uddannelse skal sikre leasingbranchen i kampen mod økonomisk kriminalitet
-
Et spring ind i fremtiden på årets Auto Awards 2024
-
Svenske Hedin Mobility Group overtager Iveco Danmark og opdeler selskabet i to enheder