Apple kører elbil projekt i graven

En kulsort nyhed er bragt vedrørende Apple’s elbil projekt. Giganten har nemlig valgt at køre planerne om at bygge en selvkørende elbil i graven, et projekt der iøvrigt er genstartet flere gange i løbet af de seneste 10 år, som projektet har været undervejs.

Nu hævdes det, at tankerne om at bygge en selvkørende elbil bliver lukket ned én gang for alle. Det er nyhedsbureauet Bloomberg, der fortæller, at Apple har informeret knap 2.000 medarbejdere, der var involveret i projektet, om, at det lukkes ned.

– Det markerer afslutningen på et af de mest ambitiøse projekter i Apples historie, skriver Bloomberg.

Det fremgår ikke klart, hvorfor virksomheden lukker projektet. Brancheeksperter spekulerer i, at det skyldes den høje konkurrence i bilindustrien. At gennemføre det omfattende projekt ville ikke resultere i et produkt med tilstrækkeligt høje avancer.

About Author

Kategorier