Farvel og tak til 20 forhandlere

Bilimportøren RN Danmark, der importerer Renault og Dacia i Danmark, opsagde i april 2023 kollektivt – og med 12 måneders opsigelsesperiode – alle eksisterende forhandlerkontrakter. Formålet var at etablere en ny forhandlerstruktur med implementering 1. maj 2024.

Denne struktur er nu på plads og klar til at blive udrullet. Det betyder en markant ændring i netværksstrukturen for RN Danmark. Indtil nu har RN Danmarks netværk bestået af 59 udsalgssteder fordelt på 25 forhandlerkontrakter. Fra 1. maj 2024 vil RN Danmarks netværk bestå af 32 udsalgssteder fordelt på 5 forhandlerkontrakter.

Nyt forhandlernet gør at Renault og Dacia er til stede i alle større danske byer.

”Med den nye forhandlerstruktur har vi reduceret antallet af forhandlere og dermed reduceret kompleksiteten i forhandlernetværket. De forhandlere vi har valgt til at udgøre den nye struktur, er stærke i hele værdikæden. Det gælder salg og service til private kunder og til erhverv. Det er samtidig virksomheder, der sammen med os som importør, er parate til at investere i Renault og Dacia, så vi kan opfylde vores stærke målsætning om øgede markedsandele, øget kundetilfredshed og ultimativt øget indtjening for både forhandlerne og os som importør”, udtaler Country Director Mikkel Sort til AutoNews Business.

RN Danmarks Forhandlernetværk vil fra 1. maj 2024 se således ud:

Forhandlerkontrakt: Dahl Pedersen A/S: Forretninger i: Skive, Holstebro og Viborg

Forhandlerkontrakt: Ejner Hessel A/S: Forretninger i: Nørresundby, Thisted, Hjørring, Randers, Århus, Horsens, Silkeborg, Ringkøbing, Nykøbing F, Næstved, Ringsted, Slagelse, Holbæk, Roskilde, Albertslund, Valby, Kastrup, Avedøre

Forhandlerkontrakt: Autohuset Vestergaard A/S: Forretninger i: Vejle, Kolding, Fredericia, Odense, Svendborg, Hillerød

Forhandlerkontrakt: Nielsen Car Group A/S: Forretninger i: Herning, Esbjerg

Forhandlerkontrakt: Krogsgaard-Jensen A/S: Forretninger i: Herlev, Gentofte, Birkerød

Alle nuværende forhandlere kan fortsætte som servicepartnere.

About Author

Kategorier