Bosch Car Service og NDI indgår landsdækkende samarbejde

Det internationale værkstedskoncept Bosch Car Service har indgået en landsdækkende aftale om levering af dæk og fælge med dækgrossisten NDI. Aftalen skal blandt andet dække Bosch Car Services stigende behov for effektiv levering af dæk- og fælgløsninger til elbiler.

Bosch Car Service har indgået en landsdækkende aftale med dækgrossisten NDI, der skal hjælpe værkstedskædens medlemmer til at imødekomme det stigende behov for dæk- og fælgløsninger til elbiler.

– Bilmarkedet er under stor forandring, og det mærker vi også hos Bosch Car Service. Derfor var det meget vigtigt for os at finde én leverandør, der både skulle have et stort og varieret udvalg, hurtig levering, og som ikke mindst samarbejder med førende fabriksleverandører og lever op til vores kædes kvalitetskrav. På den måde kunne vi sikre kunderne det rette udvalg og minimere ventetiden på at få leveret dæk og fælge, som kan være en udfordring nu, hvor salget af Tesla slår nye rekorder, fortæller kædechef i Bosch Car Service, Jacob Mortensen til AutoNews Business.

Eksplosiv markedsudvikling

Som del af samarbejdet vil Bosch Car Service få eksklusiv adgang til dedikerede elbilsprodukter inden for dæk og fælge.

– Efterspørgslen på fælge og dæk til elbiler er eksplosiv, men der er ikke så mange leverandører af flere alternativer til originalfælge, som ofte kan være en betydelig udgiftspost hos kunden. Det får vi nu og samtidig adgang til et bredt dækudvalg, herunder til førende fabriksleverandører til elbiler, lyder det fra kædechefen.

Stigende kompleksitet

Ifølge NDI, som bl.a. ejer fælgmærket Mega Wheels, der for nyligt lancerede en dedikeret serie af elbilsfælge, ser man også en klar udvikling inden for dækmarkedet, der stiller nye krav til grossisterne.

– Dækkene bliver større og antallet af forskellige dimensioner og forskellige kombinationer af dæk på front- og bagaksel bliver ved med at vokse. Det stiller større krav til både plads og lagerstyring, og det har vi også mærket og indrettet os på det seneste år, hvor særligt salget af Tesla-modellerne også har kunnet mærkes hos os, siger Key Account Manager Kim Brødsgaard Hummelshøj.

– Vi glæder os til samarbejdet med Bosch Car Service, som er en stor og yderst professionelt spiller på markedet med et stærkt fokus på kvalitet. Det passer godt til vores fokus på blandt andet Hankook, der efterhånden er fabriksmonteret på mere end 500 biler – herunder den nye model Tesla 3, som er fabriksmonteret på Hankooks ION-model.

About Author

Kategorier