Autorolas koncernchef optages i Remarketing Hall of Fame

Autorolas koncernchef Peter Grøftehauge blev officielt en del af Fleet Europe’s “Hall of Fame” under Remarketing Awards 2023, der netop er afholdt i Lissabon.

Fleet Europe, den førende europæiske publikation for internationale flåde- og mobilitetsledere, hyldede Peters betydningsfulde bidrag til den internationale remarketing-industri ved den årlige remarketing konference, som i år markerede sit 10-års jubilæum.

Dommerne begrundede valget af Peter til deres prestigefyldte “Hall of Fame” ved at påpege, at han ikke kun har ageret som en visionær inden for online salg af brugte biler siden 2001, selv før internettet blev allemandseje, men også har sat nye og højere standarder og forventninger på tværs af hele automotive-remarketing industrien.

Dette er kun andet år, hvor denne anerkendelse er blevet uddelt, og Peter sluttede sig til sidste års vinder, Wolfgang Reinhold, præsident for European Car Remarketing Association (CARA), som han udtrykte stor beundring for i sin takketale som en ligeledes indflydelsesrig person inden for remarketing.

Autorola har datterselskaber i over 20 lande, herunder Europa, Latinamerika, Australien og for nylig Mellemøsten. Samarbejdet med Al-Futtaim Automotive hjælper kunder med at redesigne og udvikle remarketingprocesserne i hele regionen.

I et nyligt interview med Fleet Europe udtalte Peter Grøftehauge, ‘I min optik er vi stadig kun i begyndelsen af den digitale transformation, selv i avancerede markeder som Storbritannien, Tyskland, Frankrig og Italien. Der er mange virksomheder, der stadig ikke er fuldt digitaliserede, og dem, der er, har stadig et betydeligt forbedringspotentiale. Vores lokale datterselskaber hjælper vores kunder med deres eksisterende forretning og de fungerer samtidig som rådgivere i processen med at forbedre og effektivisere deres digitale landskab, og tilføjer ofte nye niveauer af innovation til deres remarketing-processer.’

Peter tilføjede, ‘Dette er en spændende tid for Autorola, hvor flere kunder og leverandører end nogensinde før oplever behovet for at styrke deres digitale tilstedeværelse og imødekomme markedets krav om at købe og sælge biler online. Jeg er meget stolt og beæret over at blive anerkendt på denne måde af Fleet Europe.’

Autorola Group tilbyder end-to-end softwareløsninger til tusindvis af virksomheder over hele verden, lige fra leasing- og udlejningsvirksomheder til forhandlere, banker og finansielle institutioner.

Dette omfatter online auktionsplatformene Autocom og Bilsalg i Danmark, INDICATA, der leverer markedsdata til lagerstyring og prissætning, samt Autorola Solutions, hvis Fleet Monitor asset management-platform strømliner kundernes arbejdsgange og processer igennem hele bilens livscyklus.

Autorolas produkttilbud er relevante og markedsrettede, hvilket er understøttet af de 70.000 registrerede købere, der køber brugte køretøjer online fra Autorolas leverandører over hele verden, samt store flådeejere, der dagligt benytter Fleet Monitor-platformen til at håndtere deres samlede lager fra ét centralt sted.

About Author

Kategorier