I sidste uge afholdte den danske autogrossist au2parts deres årlige tilbagevendende fagmesse, som hvert andet år er på de jyske kanter for herefter at blive afholdt på sjælland. I år havde messen 150 messestande og blev afholdt i Messe C. Fredericia over to dage.
AutoNews Business har efter messen talt med au2parts direktør, der stolt kan berette, at det er den bedste fagmesse som grossisten har afholdt til dato set på besøgstal, feedback fra de besøgende, kunderne, udstillerne etc.
“Vi har igennem årene holdt gode messer, men den her fagmesse var outstanding, da vi har haft rigtig mange mennesker igennem dørene. Vi har aldrig oplyst hvor mange gæster, der deltager på vores messer, men jeg kan oplyse, at vi har haft en fremgang på ca. 20% i besøgstal, som er kommet fra hele landet i busser, hvilket vi er super stolte over.” udtaler direktør Asger Poulsen.
automessen bliver fremover en forårsmesse
Under samtalen oplyser Asger Poulsen, at au2parts har valgt at lave lidt om i konceptet, der gør at grossisten holder en pause med au2messen for efterfølgende at vende retur som en forårsmesse, hvilket sker første gang om et halvandet år i 2025.
“au2parts kommer i 2024 til at afholde flere små store minimesser rundt i landet, som en overgangsperiode. Vi har haft rigtig meget feedback fra vores kunder og leverandører som hilser det positivt, at vi fremover gør au2messen til en forårsmesse.” udtaler Poulsen.
Der er allerede sat dato på den nye forårsmesse, som afholdes onsdag den 2. – 3. april 2025.
About Author
ANDRE ARTIKLER DER KAN HAVE RELEVANS FOR DIG
-
Selvkørende biler skal tvinges til at holde afstand til cykler siger Cyklistforbundet i et nyt høringssvar til en ændring af Færdselsloven
-
College360 sætter nyt tiltag i søen med fokus på fremtidens lærepladser i autobranchen
-
Nyt partnerskab om bilforsikring.
-
Bilscenen A/S kommer på nye hænder og skifter navn
-
Ny aftale med fem ladeoperatører giver endnu kortere vej til den nærmeste ladestander i København