En komplet fornyelse af varebilsprogrammet med verdenspremierer på ikke mindre end 12 modeller inden for alle varebilssegmenter fra Citroën, FIAT Professional, Opel, Peugeot og Vauxhall er netop præsenteret af Stellantis Pro One.
Stellantis er under et nyt slogan ”Six Brands, One Force” klar til at lancerer nye varebiler i alle størrelser (kompakt, mellem og stor): Ny Citroën Berlingo, Jumpy, Jumper; FIAT Professional Doblò, Scudo, Ducato; Opel/Vauxhall Combo, Vivaro, Movano; Peugeot Partner, Expert, Boxer og Ram ProMaster EV (sidstnævnte ikke på det danske marked). De nye varebiler vil forventeligt blive lanceret i Danmark i Q2 2024.
Producenten har en målsætning om at være leder inden for nulemissions erhvervskøretøjer i Europa og tilbyder både fuldelektriske drivlinjer og brændselscelleløsninger. Med det nye line-up af varebiler introducerer Stellantis samtidig en ny 2. generation af fuldelektriske drivlinjer, der leverer større rækkevidde uden at gå på kompromis med ydeevnen.
De kompakte varebiler vil have en rækkevidde på op til 330 km, mens de mellemstore varebiler vil være udstyret med batteripakker på henholdsvis 50 eller 70 kWh, hvilket giver en rækkevidde på op til 350 km. I den store varebilsklasse leverer et 110 kWh batteri en klasseledende rækkevidde på op til 420 km. Dette batteri kan hurtiglade ved 150 kWh og opnår således fra 0 til 80 % på mindre end en time.
Forbedringerne inkluderer også brintteknologi, hvor Stellantis vil udbygge sin førerposition ved at lancere 2. generation af brint brændselsceller i de mellemstore varebiler med en rækkevidde på op til 400 km i midten af 2024, mens teknologien vil blive introduceret på de store varebiler senere i 2024. Disse vil få en rækkevidde på op til 500 km og vil tage 5 min at tanke.
Hele modelprogrammet vil ud over et nyt design blive udstyret med nye teknologiske funktioner:
Opdaterede førerkabiner
Nyt 10” infotainmentsystem
Forbedret HMI (human-machine interface) med større instrumentdisplay, der kan konfigureres efter førerens ønske
18 opgraderede førerassistentsystemer, herunder Dynamic Surround Vision, der ved hjælpe af 360 graders kameraer bidrager til at navigere sikkert i trafikken
e-PTO (elektrisk Power Take Off) 400 V strømudtag, der trækker på varebilens drivbatteri
Trådløs forbindelse, der giver mulighed for ”over-the-air”-opdateringer med digital service og indbygget serviceindkaldelser
Full LED forlygter på alle modeller
Regenerativt bremsesystem, der tager højde for varebilens vægt og vejforhold for at maksimere genindvinding af energi
Varmepumpe i de kompakte fuldelektriske varebiler, der optimerer energiforbruget i koldt vejr for at opnå størst mulige rækkevidde.
“Essensen af fornyelsen af hele vores varebilsprogram er, at vi ikke er gået på kompromis, hverken når det gælder rækkevidde, kapacitet, sikkerhed og connected services,” understreger Luca Marengo, Global Head of Product – Serial Life for the Stellantis Commercial Vehicles Business Unit.