Skadecenter åbner i tre nye byer

Karosseriværkstedet BM Karosseri vil inden udgangen af 2024 åbne 3 afdelinger mere, hvilket bliver i Skanderborg, Esbjerg og Vejle.

Da Jesper Brandt-Madsen startede op som udekørende pladesmed i december 2023, var det for at komme ud og få bilerne i hænderne igen og byde ind med hvad han mener branchen mangler.

I følge Madsen tog tingene hurtigt fart med både erhvervskunder, forsikringsselskaber og privatkunder.

Med sin ledelseerfaring i ryggen bl.a. som Værkstedschef igennem små 6 år for Skadecentret hos Autocentralen i Esbjerg i perioden februar 2018 – november 2023, samt Værkfører hos Skadecenter Peugeot i Vejle i 2 år i perioden 2016 – 2016,  samt sit bud på, hvad god medarbejder pleje er og hvor højt det bør vægtes kom hurtigt til at betyde en positiv respons til det nystartede firma tilbage i December 2023.

“Firmaet er vokset til en størrelse på et halvt år, der i følge min businessplan ville tage omkring 2 år.

Mange har deraf også venligt kommet til mig og mindet mig på og om, det kan gå for stærkt.
Heldigvis har jeg vægtet hvert et menneske til mit team med stor omhu og spillet med helt åbne kort om, hvor fleksible vi skal være, hvad vi bygger, byder ind med og gerne vil bidrage med til branchen. Derfor har vi allerede kunnet bygge dette fantastiske værksted op og kan nu offentliggøre at vi åbner 3 nye skadecentre i tre byer.” udtaler Jesper Brandt-Madsen.

Madsen kan på nuværende tidspunkt ikke dele de præcise lokationer, men glæder sig til at vise deres færdige værksted i Øster Starup og indvolvere omverdenen i de andre nye værksteder, som åbnes i løbet af 4. Kvartal 2024.

Hvad angår bemanding, har Jesper Brandt-Madsen via sit netværk i de respektive byer/områder haft kontakt med kandidater til de forskellige afdelinger, men søger samtidigt efter uddannet pladesmede.

About Author

Kategorier