BYD Danmark vinder hidtil største udbud

Bilimportøren BYD Danmark har for nylig vundet et betydningsfuldt udbud i Holstebro Kommune, der markerer en stor milepæl for virksomheden og dens indtog på det danske marked for elektriske køretøjer. Udbuddet omfattede levering af 93 BYD DOLPHIN elbiler til kommunens hjemmepleje i oktober 2024, hvilket understreger BYDs position som en foretrukken leverandør af pålidelige, sikre og økonomisk rentable køretøjer til den kommunale sektor.

BYD DOLPHIN har vist sig at være en ideel løsning for kommunerne, der ønsker at opgradere deres flåde af køretøjer til elbiler. Med sin høje sikkerhed, komfortable køreoplevelse og økonomiske fordele, er BYD DOLPHIN et perfekt match for kommunale formål som eksempelvis hjemmeplejen. “BYD DOLPHIN tilbyder en høj grad af komfort og lever op til de ergonomiske krav som er helt afgørende ift. kommunernes endelige vurdering. Derudover kombinerer den højt udstyrsniveau med masser af brugervenlige funktioner, samtidig med at dens størrelse gør den nem og overskuelig at manøvrere for alle, der sidder bag rattet.” udtaler Charlotte Ejlertsen, salgschef hos BYD Danmark til AutoNews Business.

Det strategiske samarbejde med værkstedskæden Skorstensgaard har været afgørende for BYD Danmarks evne til at udvide til nye kommuner som Holstebro. Skorstensgaards veletablerede servicenetværk sikrer lokal forankring og hurtig adgang til service og vedligeholdelse af BYD køretøjer, hvilket styrker BYDs position som en pålidelig partner for kommunerne. “Vores samarbejde med Skorstensgaard giver os mulighed for hurtigt at koble nye kommuner på vores elbils-løsninger og sikre lokal support og service af høj kvalitet. Et samarbejde som allerede fra april 2024 vil gøre det både nemmere og mere attraktivt at blive BYD ejer, for både kommuner og private. Netværksudvidelserne dækker i første omgang over tilføjelser på servicesiden for lokationer som Aalborg, Herning, Randers, Kolding og Køge.” udtaler Ejlertsen.

For Skorstensgaards direktør, Anders Skorstensgaard, var der ingen tvivl om, at det skulle lykkes.
En sejr som den i Holstebro er et resultat af en holdindsats fra alle dele af organisationen, som vi er stolte over at have været en del af,” siger han begejstret til AutoNews Business.

Den nylige sejr i Holstebro Kommune er et bevis på BYD Danmarks engagement i at levere innovative og pålidelige løsninger til den offentlige sektor. Med BYD DOLPHIN som flagskibsmodellen fortsætter BYD Danmark med at arbejde tæt sammen med kommunerne for at fremme den grønne omstilling og skabe en mere elektrisk fremtid.

Så hvordan sender man 93 delfiner til Holstebro på én gang i oktober måned?
Det kan man få svaret på ved at følge BYD Danmark på sociale medier såsom Instagram eller Facebook.

About Author

Kategorier