Et kig på det svenske bilmarked viser, at nyregistreringer af elbiler faldt med 15 procent. I stedet er benzinbiler steget med 15 procent og plug-in hybrider med 18 procent.
Februar måneds antal af nye personbiler, der er registreret i Sverige steg med to procent. I følge Mobility Sweden er registreringen af nye elbiler faldet med 15 procent på trods af et øget totalmarked . I alt forsvandt 895 elbiler i forhold til sidste år. Taget i betragtning af at Tesla gik imod strømmen og steg med 540 biler, blev det et meget mærkbart løb for mange andre mærkers elektriske modeller. VW ID.4 tabte for eksempel 69 procent i forhold til 2023.
Bilmodeller med benzindrevne forbrændingsmotorer i Sverige er tilgengæld stigende. I løbet af sidste måned steg nye benzinbiler med 15 procent i forhold til sidste år, hvilket svarer til 662 biler. Plug-in hybrider voksede med 18 procent, svarende til 650 biler. Elektriske hybrider voksede også på bilmarkedet med ni procent, mens dieselmotorer tabte ni procent.
– Det er klart, at privatmarkedet for personbiler generelt og elbiler i særdeleshed stadig er svagt. For at vende denne negative udvikling kræves der en målrettet indsats fra regeringens side for at stimulere efterspørgslen efter elbiler blandt private. Det er afgørende, at elektrificeringen ikke går baglæns, siger Mattias Bergman, administrerende direktør i Mobility Sweden.