X

XPENG Danmark har fået ny landechef med stor erfaring fra bilbranchen

Der er ny topchef i bilsædet hos XPENG Danmark, da Jens Olsen har givet stafetten videre som landechef for XPENG Danmark til Christian Kynding. Den nye post er blevet til eftersom at Jens Olsen idag er Executive General Manager for Northern Europe for det kinesiske bilmærke.

Christian Kynding kommer med et bagagerum fyldt med erfaring som bl.a. MD – SEAT & CUPRA (Semler Mobility Group) i næsten 5 år, Senior Manager – Head of Sales (responsible for passenger car division) hos Mercedes-Benz Denmark igennem 3 år. Christinan Kynding kommer senest fra en stilling som Founding Partner hos AIM Solutions.

“Jeg synes XPENG er et super spændende mærke, som på kort tid fået skabt et navn og et brand, med fede produkter af en virkelig høj kvalitet. Samtidig er det et mærke som forsøger at tilpasse sig markederne de opererer i. Vi bruger aktivt markeds- og kundefeedback til at blive bedre. Det synes jeg er godt, og ikke noget jeg er vandt til. Faktisk har mere end 500 danske kunder delt deres oplevelser med os og vores bagland. Mindre og større ting, som løbende bliver forbedret, og specielt i den nye store softwareopdatering, som naturligvis kommer til bilerne over-the-air.” udtaler Christian Kynding

XPENG har fået mere indpas i Danmark siden deres introduktion af P5, der blevet taget af det danske markede. Sidenhen har bilmærket XPENG taget det europæiske og nordiske marked seriøst, hvilket har medført gode billanceringer, heriblandt den nye G6 der skal være med til at udbrede mærkekendskabet i Danmark. I denne uge er de første G6’ere leveret til danske kunder. Samtidig åbnes der i fællesskab med Ejner Hessel A/S yderligere to lokationer i Aalborg og i Slagelse.

About Author