En ny analyse viser, at volleyball i Danmark kan være en overraskende effektiv kanal for bilbranchen. Den eksterne analyse fra Gersdorff Research dokumenterer, at 19 % af de danskere, der kender herreligaen og finder den interessant eller meget interessant, vurderer det som meget sandsynligt, at de vil leje eller lease en bil eller varevogn inden for de næste 12 måneder.
Det svarer til 35.277 danskere med en klar og nært forestående købsintention. Det bemærkelsesværdige er, at niveauet er næsten identisk, når man ser på købsintentionen for køb af bil. Med andre ord: Volleyballens målgruppe er ikke kun relevant for udlejning eller indgåelse af leasingaftaler, den er lige så interessant for bilsalg.
I en tid hvor det vælter ind med nye bilmærker, er der kamp om opmærksomheden, samtidig med at kvalificerede leads bliver stadig mere intens. De nye data peger på, at den måske oversete sport rummer et markant kommercielt potentiale. For bilbranchen, autobranchen, leasingbranchen og eftermarkedet er ofte eksponeret til nationale, såvel lokale sportsbegivenheder indenfor eksempelvis fodbold, håndbold, ishockey, motorsport og ridesport. Derfor er Volleyball Danmark et absolut alternativ og en overset sportsgren som har ekstrem meget at byde på og samtidig en sportsgren der er i rivende udvikling.
Timing overfor en attraktiv målgruppe
Volleyball i Danmark tiltrækker en målgruppe, der i høj grad overlapper bilbranchens kernekunder: veluddannede, erhvervsaktive danskere, mange familier med børn og mennesker i livsfaser, hvor mobilitet, transportbehov og bilvalg spiller en central rolle.
“Jeg har arbejdet med kommercielle partnerskaber i mange år, og tallene bekræfter det, vi oplever i praksis. Volleyball giver adgang til en attraktiv målgruppe – og med målrettede aktiveringer og fælleskampagner kan vi skabe samarbejder, der leverer reel forretningsværdi,” siger Nicolai Kaas Nordstrøm, direktør i Volleyball Danmark til AutoNews Business.
For bilimportører, bilforhandlere, leasing- og udlejningsselskaber kan volleyball fungere som mere end traditionel sponsorering. Sporten tilbyder helårsaktivering gennem ligaer, landskampe, beachvolley og nationale events – kombineret med digitale platforme og sociale medier.
Samtidig adskiller volleyball sig ved at være en af de få holdsportsgrene uden fysisk kontakt og med stærke værdier omkring fællesskab, familieliv og sundhed. Det giver et værdimæssigt match, som mange virksomheder i bil- og mobilitetsbranchen i stigende grad efterspørger.
Der kan både forekomme bil fremvisninger, prøve kørsler, mersalg og eksponering i stor stil til volleyball turneringer i haller, såvel på det populære Danish Beachvolley Tour, der gæster nogle af landets populæreste strande og med en afsluttende folkefest, der strækker sig over nogle dage på Kongens Nytorv i København med tusindvis af gæster.
Hvor traditionelle reklamekanaler ofte handler om volumen, peger analysen på, at volleyball i højere grad handler om timing. Timing til en målgruppe, der allerede står foran deres næste bilbeslutning.
For en branche, hvor kunderejsen bliver længere, og konkurrencen om opmærksomheden skærpes, kan volleyball dermed vise sig at være en mere direkte genvej til kunder med reel købsintention – snarere end blot endnu et eksponeringsvindue.
About Author
ANDRE ARTIKLER DER KAN HAVE RELEVANS FOR DIG
-
Tech-selskab vil gå ind på en række nye forretningsområder
-
Rybners Tekniske Skole vil uddanne eleverne på branchens virkelighed
-
Elbiler dominerer: 82,9 procent af sidste måneds bilsalg var elektrisk
-
Bilimportør dropper personbiler og fokuserer istedet på varebiler
-
Gigantisk hackerangreb: Jaguar Land Rover går fra milliardoverskud til kæmpe underskud
