X

Værkstedskæde sparker sommeren igang med 25-års jubilæum

Værkstedskæden AutoPartner fejrer sit 25-års jubilæum på fuld tryk i år, heriblandt med en stor festdag og aften i Århus. Alle sejl var sat ind for at markere denne milepæl, og som på bestilling skinnede solen fra en skyfri himmel, da gæsterne fredag formiddag mødtes på havnen i Aarhus.

Dagen begyndte med et kort indlæg om rigets tilstand ved au2parts direktør Asger Poulsen og herefter de seneste nyheder fra koncept og marketingkontoret. Her blev bl.a. informeret om de to nye influent-samarbejder med Nina Claire og Youtuberen Anders Berner. Sidstnævnte afsluttede med et underholdende indlæg.

Herefter var resten af dagen dedikeret til hygge, netværk og bl.a. en spændende ølsmagning. De omkring 300 gæster fik også en unik oplevelse med en underholdende tur på Århus Bugt med RIB både, hvilket sikrede brede smil og glade minder.

Senere på dagen var der dækket op til en stor fest på Godsbanen i Aarhus, hvor festlighederne blev krydret med underholdende indslag. Under middagen blev der holdt en inspirerende tale om AutoPartners imponerende udvikling de seneste 25 år, efterfulgt af en magisk optræden af en tryllekunstner, der tryllebandt publikum med sine forudsigelser og magi. Aftenen sluttede med liveband og dans. d

AutoNews Business fanger efterfølgende en glad Jesper Valentin Lund, konceptchef for AutoPartner, som ser tilbage på en veloverstået fest. ”Jeg kunne ikke have ønsket mig en bedre fejring, alt klappede og vejret viste sig fra sin bedste side. Vores gæster hyggede sig og der var smil og høj stemning hele dagen og aftenen.”

Samme oplevelse udviser au2parts direktør, Asger Poulsen, der udtaler til AutoNews Business: Det var vores ønske at give alle vores gæster en unik oplevelse, det synes jeg vi lykkedes med. Vi kigger ind i en spændende fremtid med et marked i forandring. Det er vores fornemste opgave at sikre, at AutoParter er klædt på til de næste 25 år, og vi håber at vi har vist, at vi er klar på fremtiden.”

Dagen bød på forskellige underholdende indslag, bl.a. en tur på havet med fuld fart.
Det er tydeligt ud fra dette foto at flere af andets værkstedsejere har fulgt med i Vild Med Dans igennem årene.

About Author