ScanDybbroe styrker værkstederne markant med nyt forretningsben

Skandinaviens største skadesleverandør af originale kvalitetsreservedele til italienske og franske biler, ScanDybbroe, lancerer et helt nyt forretningsområde: ScanDybbroe OE skaffevareservice – et nyt ”forretningsben i virksomheden”.

ScanDybbroe OE skaffevareservice er nu tilgængeligt for kunderne, således at de kan taste og bestille originale kvalitetsreservedele via et nyt felt i ScanDybbroe web-shoppen, hvor de også kan se deres egne indkøbspriser og hurtigt sammenligne med andre OE-leverandører. Funktionen giver mulighed for at indtaste alle OE-numre fra f.eks. en taksatorrapport og hurtigt danne sig et overblik over, hvor ScanDybbroes nettopriser er mest attraktive.

Med den nye service kan kunder bestille originale kvalitetsreservedele direkte via ScanDybbroe web-shoppen med en leveringstid på blot 1-3 dage. Elektronisk bestilling gør processen nemmere og mere overskuelig end hos mange andre aktører i branchen.

– ”Vi ser meget frem til at lancere vores nye forretningsben. Vores kunder kan bestille inden kl. 16.00, og så står de bestilte kvalitetsreservedele klar næste dag, når mekanikerne møder ind. Hvis du har lavet en skadesrapport i Forsi/Autoflex, kan du forespørge på varens pris i ScanDybbroe Webshoppen. Med ScanDybbroe OE skaffevareservice kan man nemlig nemt indtaste OE-numre, f.eks. fra en taksatorrapport, og på få sekunder få overblik over vores nettopriser – og sammenligne direkte med andre OE-leverandører. Samtidig kan jeg oplyse, at der ikke er nogen, der slår os på logistikken og på hastigheden,” siger CEO Lars Hedegaard til AutoNews Business.

Nye muligheder for branchen

ScanDybbroe blev startet i 1950’erne, og firmaet har igennem årene opbygget en meget stærk position som specialister i franske og italienske biler med originale reservedele til mærker som Alfa Romeo, Citroën, Fiat, Lancia, Peugeot, Opel, Dacia og Renault.

Med lanceringen af ScanDybbroe OE skaffevareservice åbnes der nu for følgende bilmærker: Ford, Toyota, Nissan, Kia, Jaguar, Land Rover og Iveco.

Det har været et succesrigt år for ScanDybbroe, der tidligere på året opnåede en AAA-rating for højeste kreditværdighed i 2025 fra Dun & Bradstreet – et bevis på virksomhedens kontinuerlige fokus på kvalitet, pålidelighed og økonomisk sundhed.

Lanceringen af ScanDybbroe OE skaffevareservice sker samtidig med, at ScanDybbroe er blevet opkøbt af den svenske børsnoterede industrikoncern Indutrade AB. Det nye ejerskab giver virksomheden adgang til et stærkt internationalt netværk og flere ressourcer til langsigtet vækst og produktudvikling.

– ”Med Indutrade som ejer får vi adgang til ressourcer og et internationalt netværk, der styrker vores langsigtede vækstmuligheder. Samtidig kan vi bevare den kultur og de værdier, der har gjort ScanDybbroe til en succes,” siger Lars Hedegaard.

Virksomhedens navn, organisation og daglige drift forbliver uændret. ScanDybbroe fortsætter med den samme ledelse og medarbejderstab, og kunderne kan forvente den samme høje kvalitet og service – både i den eksisterende forretning og i det nye forretningsområde, ScanDybbroe OE skaffevareservice.


About Author

Kategorier